Der var én, der var to, der var tre..

Der var én, der var to, der var tre..

Først var der én art af ribbegoplen (Mnemiopsis Leidyi) – nu er der optil 8 forskellige arter af ribbegopler / dræbergopler i de danske farvande

Den absolut uønskede og invasiv art, dræbergoplen har fået selskab af nye udenlandske slægtninge, som aldrig før er set i Danmark.

De første svømmetag i dansk farvand

Da den øst amerikanske ribbegople Mnemiopsis leidyi første gang tog sine svømmetag i de indre danske farvande i 2007, havde Danmark kun tidligere kendt til tre arter af ribbegopler. Nu svømmer seks-otte ondskabsfulde arter af ribbegoplen rundt i de danske farvande.

Lektor emeritus Ole Tendal fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, oplyser videre, at den globale opvarmning også har betydet et varmere hav, hvilket har betydet at de sydlige arter af goplerne, finder nogenlunde samme vækstbetingelser samt varme i de danske farvande og derfor stille og roligt siver ind hos os i Danmark.

Gopleslægtningene kan hurtigt blive til en stor og faretruende invasiv bestand, hvoraf to af de nye ribbegopler allerede er blevet observeret af biologer i Storebælt, mens andre to igen, er blevet spottet, langs den svenske vestkyst. Dette betyder, at findes de så kystnært Danmark, må man forvente at de allerede findes i vores farvande.

Tre arter af ribbegopler har været kendt fra danske farvande igennem årtier: Stikkelsbærgople og tolappet ribbegople samt stor melongople. Dræbergoplen kom til i 2007 som Østamerikansk melongople efterfulgt af den lille melongople. Udover dette er der, under den svenske kyst fundet yderligere 2 arter, nemlig Mertensia Ovata samt Euplokamia Sp.

Dræbergopler er ikke farlige for mennesker

Til trods for sit faretruende navn er dræbergoplen – og dens slægtninge – ikke spor farlige for mennesker. Derimod skabte den lille gople stor ravage og lagde store dele af Sortehavet øde, med dens appetit på dyreplanktor, fiskeæg og larver. Derfor fik den sit navn, for den udkonkurrerede fuldstændigt fiskearter, der lever af det samme. Heldigvis findes Dræbergoplens fjende nummer et, ribegoplen Beroe Ovata. Den ankom til Sortehavet hvor den siden har skabt balance i dette havområde.

Denne gople er nu også observeret i Danmark i 2012, hvilket giver håb om at balancen kan blive genoprettet, hvis denne art gople bliver mere udbredt i vores farvande.