Ny forskning afslører, at mikroplast spreder sig gennem havet, luften, jorden og selv vores drikkevand. Plastforureningen er ikke længere synlig – men den er overalt.
Mikroplast er blevet en global miljøtrussel, som nu dokumenteres i selv de mest fjerntliggende økosystemer. Forskere kalder den “den usynlige dræber”, fordi plastpartiklerne er så små, at de følger vinden, regnen, floderne og fødekæderne – uden at nogen opdager det.
De nyeste undersøgelser viser, at mikroplast ikke kun er et havproblem. Det er et naturproblem. Et fødevareproblem. Et sundhedsproblem – og det er her allerede.
Plast ophobes i havet – men også i jorden
Selvom havet ofte omtales som mikroplastens primære losseplads, afslører flere undersøgelser, at landjorden kan være mindst lige så belastet.
- I svenske flodnære områder er der målt op til 600 mikroplastpartikler pr. kilo jord
Kilde: Scheurer & Bigalke, 2018 — se link her
Disse plasttyper er de samme som i havet:
Polyethylen (PE), polypropylen (PP), polystyren (PS) og PVC.
Landbrugets brug af polymerholdige gødninger, plastduge, vandingssystemer og pesticider bidrager yderligere til forureningen. Når marker oversvømmes, kan mikroplast skylles videre til vandløb, fjorde og kystnære fiskerier.
FAKTABOKS: Hvad er mikroplast?
- Mikroplast: Plaststykker < 5 mm
- Primær mikroplast: Fremstillet små (fx kosmetik, industripiller)
- Sekundær mikroplast: Nedbrudt fra større plast (poser, reb, garn, dæk)
- Fundet i: Havvand, sediment, fisk, skaldyr, jord, luft og drikkevand
- Kilder: Tøjfibre, dæk slid, maling, fiskeudstyr, emballage, landbrug
Mikroplast i luften – en skjult kilde
Det er ikke kun havet, der spreder plasten. Det gør luften også.
I Paris er der målt:
- 110 mikroplastpartikler/m²/dag i byområder
- 53 mikroplastpartikler/m²/dag i forstæder
- Kilde: Dris et al., 2016 — Se link her
I London er tallene dramatisk højere:
- 771 partikler/m²/dag.
- Kilde: Cai et al., 2017 — Se link her
De fleste plastpartikler i luften er syntetiske tekstilfibre, men også:
- slid fra bildæk
- maling
- industrirøg
- nedbrudt emballage
Når disse partikler falder ned, havner de på jorden, i havet og i vandløb – hvor de igen føres videre ud i miljøet.
FAKTABOKS: De vigtigste kilder til luftbåren mikroplast
- Tøjvask og tekstilslid
- Byggeri og maling
- Trafik og dækpartikler
- Nedslidning af kunstgræsbaner
- Industrielle emissioner
- Når drikkevandet rammes
En af de mest bekymrende udviklinger er mikroplast i drikkevand.
De primære kilder er:
- Regnvand og urban afstrømning
- Regn skyller mikroplast fra veje, tage, bymiljøer og plastikaffald direkte i kloaksystemer og videre til drikkevandskilder.
- Kilde: Müller et al., 2020 — Se link her
Nedbrydning af større plastik
- Flasker, poser og emballage fragmenterer i naturen og frigiver nye mikroplastpartikler.
- Kilde: Li et al., 2020 — Se link her
Spildevandsrensning
- Renseanlæg kan fjerne mange ting – men ikke mikroplast.
- Partiklerne slipper igennem filtrene og videre ud i søer, floder og grundvandsmagasiner.
- Kilde: Rout et al., 2020 — Se link her
FAKTABOKS: Hvor findes mikroplast i vandmiljøet?
- Havets overflade
- Havbunden
- Muslinger og skaldyr
- Tang og plankton
- Ferskvandssøer og vandløb
- Grundvand
- Drikkevand (flere steder i verden)
Hvad betyder det for fiskerierne?
For fiskere og havmiljø betyder mikroplast tre ting:
- Plast i fisk og skaldyr
Muslinger, torsk, sild, rejer og krill optager mikroplast, som kan transportere miljøgifte. - Forstyrrede økosystemer
Mikroplast kan påvirke:
- fødeoptagelse
- reproduktion
- vækst
- immunforsvar
- hos marine arter.
3. Usikkerhed om fødevaresikkerhed
Mikroplast i fisk rejser spørgsmål om kvalitet, eksport og folkesundhed. Kan problemet løses? Ja – men det kræver handling
Forskere peger på en række løsninger:
- Nye spildevandsteknologier målrettet mikroplast
- Regulering af tekstilfibre og syntetiske materialer
- Strammere krav til plast i landbruget
- Reduceret engangsplast
- Oprensning i kyst- og havmiljøer
Mere overvågning af mikroplast i fiskeriområder
Mikroplast er overalt – og det kræver international handling Mikroplast bevæger sig frit mellem vand, luft og jord. Det gør problemet globalt – og langt mere komplekst end synligt plastaffald. For havmiljø, fiskeri og fødevaresikkerhed er mikroplast nu en af de mest alvorlige og udfordrende miljøtrusler.
Men jo tidligere vi handler, jo mere kan vi stadig redde.
