Den usynlige dræber i havet er mikroplast og det findes overalt

Ny forskning afslører, at mikroplast spreder sig gennem havet, luften, jorden og selv vores drikkevand. Plastforureningen er ikke længere synlig – men den er overalt.

Mikroplast er blevet en global miljøtrussel, som nu dokumenteres i selv de mest fjerntliggende økosystemer. Forskere kalder den “den usynlige dræber”, fordi plastpartiklerne er så små, at de følger vinden, regnen, floderne og fødekæderne – uden at nogen opdager det.

De nyeste undersøgelser viser, at mikroplast ikke kun er et havproblem. Det er et naturproblem. Et fødevareproblem. Et sundhedsproblem – og det er her allerede.

Plast ophobes i havet – men også i jorden

Selvom havet ofte omtales som mikroplastens primære losseplads, afslører flere undersøgelser, at landjorden kan være mindst lige så belastet.

• I svenske flodnære områder er der målt op til 600 mikroplastpartikler pr. kilo jord
  Kilde: Scheurer & Bigalke, 2018 — se link her

Disse plasttyper er de samme som i havet:

Polyethylen (PE), polypropylen (PP), polystyren (PS) og PVC.
Landbrugets brug af polymerholdige gødninger, plastduge, vandingssystemer og pesticider bidrager yderligere til forureningen. Når marker oversvømmes, kan mikroplast skylles videre til vandløb, fjorde og kystnære fiskerier.

FAKTABOKS: Hvad er mikroplast?

• Mikroplast: Plaststykker < 5 mm
• Primær mikroplast: Fremstillet små (fx kosmetik, industripiller)
• Sekundær mikroplast: Nedbrudt fra større plast (poser, reb, garn, dæk)
• Fundet i: Havvand, sediment, fisk, skaldyr, jord, luft og drikkevand
• Kilder: Tøjfibre, dæk slid, maling, fiskeudstyr, emballage, landbrug

Mikroplast i luften – en skjult kilde

Det er ikke kun havet, der spreder plasten. Det gør luften også.

I Paris er der målt:

• 110 mikroplastpartikler/m²/dag i byområder
• 53 mikroplastpartikler/m²/dag i forstæder
• Kilde: Dris et al., 2016 — Se link her

I London er tallene dramatisk højere:

•  771 partikler/m²/dag.
• Kilde: Cai et al., 2017 — Se link her

De fleste plastpartikler i luften er syntetiske tekstilfibre, men også:

• slid fra bildæk
• maling
• industrirøg
• nedbrudt emballage

Når disse partikler falder ned, havner de på jorden, i havet og i vandløb – hvor de igen føres videre ud i miljøet.

En af de mest bekymrende udviklinger er mikroplast i drikkevand.

De primære kilder er:

• Regnvand og urban afstrømning
• Regn skyller mikroplast fra veje, tage, bymiljøer og plastikaffald direkte i kloaksystemer og videre til drikkevandskilder.
• Kilde: Müller et al., 2020 — Se link her

Nedbrydning af større plastik

• Flasker, poser og emballage fragmenterer i naturen og frigiver nye mikroplastpartikler.
• Kilde: Li et al., 2020 — Se link her

Spildevandsrensning

• Renseanlæg kan fjerne mange ting – men ikke mikroplast.
• Partiklerne slipper igennem filtrene og videre ud i søer, floder og grundvandsmagasiner.
• Kilde: Rout et al., 2020 — Se link her

Hvad betyder det for fiskerierne?

For fiskere og havmiljø betyder mikroplast tre ting:

1. Plast i fisk og skaldyr
   Muslinger, torsk, sild, rejer og krill optager mikroplast, som kan transportere miljøgifte.
2. Forstyrrede økosystemer
   Mikroplast kan påvirke:

• fødeoptagelse
• reproduktion
• vækst
• immunforsvar
• hos marine arter.

     3. Usikkerhed om fødevaresikkerhed

Mikroplast i fisk rejser spørgsmål om kvalitet, eksport og folkesundhed. Kan problemet løses? Ja – men det kræver handling

Forskere peger på en række løsninger:

• Nye spildevandsteknologier målrettet mikroplast
• Regulering af tekstilfibre og syntetiske materialer
• Strammere krav til plast i landbruget
• Reduceret engangsplast
• Oprensning i kyst- og havmiljøer
•  

Mere overvågning af mikroplast i fiskeriområder

Mikroplast er overalt – og det kræver international handling Mikroplast bevæger sig frit mellem vand, luft og jord. Det gør problemet globalt – og langt mere komplekst end synligt plastaffald. For havmiljø, fiskeri og fødevaresikkerhed er mikroplast nu en af de mest alvorlige og udfordrende miljøtrusler.

Men jo tidligere vi handler, jo mere kan vi stadig redde.