De europæiske trawlfiskere viser nu for alvor tænder og har onsdag i denne uge, haft repræsentanter fra fiskeorganisationer fra 14 EU-lande, (22.000 fiskere og 8.000 fartøjer),i Bruxelles, der med én samlet stemme overfor EU Fiskerikommissær Sinkevicius, fremhævede trawlfiskeriets helt unikke og altafgørende rolle for det samlede fiskeri i EU.
Mødet i Bruxelles er kommet i stand, efter flere udmeldinger fra EU-kommissionens side, omkring dens negative opfattelse overfor bundtrawl samt andre bundredskaber, som man med en handleplan omkring beskyttelsen af fiskeressourcer og det marine økosystem i forbindelse med EU’s 2030-biodiversitetsstrategi, agter at udfase.
Det har fået de europiske trawlfiskere, til samlet at henvende sig og argumenterer for, at dette fiskeri både er vidt udbredt blandt størstedelen af de europæiske fiskere og i langt de fleste tilfælde certificerede efter de mest anerkendte internationale standarder for bæredygtigt fiskeri man kan tænke sig, nøje overvåget og kontrolleret samt gennemreguleret kvotemæssigt efter anbefalinger fra både biologers og forskeres side.
Samlet set spiller trawlfiskeriet en så stor rolle, som sikker leverandør af friske fisk til den europæiske fiskeindustri, at de garantere fødevaresikkerheden, når de ilandbringer mere end en million tons sunde og bæredygtigt fanget fisk og skaldyr årligt.
Hvilket i runde tal bliver til 25 procent af samtlige europæiske landinger af fisk. Værdien af disse landinger genererer omkring 40 procent af fiskerisektorens samlede indtægter af forarbejdede fisk og skaldyr. Hvilket giver et betydeligt bidrag til beskæftigelsen og industien i de kystnære områder i en stor del af det Europa, hvor fiskeriet har stor betydning.
Repræsentanterne fra de europæiske trawlfiskere kunne, grundet en effektiv, videnskabsbaseret forvaltning af trawlfiskeriet, garanterer at dette fiskeri kun finder anvendelse i områder der har høj modstandsdygtighed og hvor påvirkningen af det marine havmiljø, er yderst minimal.
Det viser nyere videnskabelig forskning og repræsentanterne understregede yderligere, at EU-Kommissionens politiske retning for bundfiskeri, istedet bør være baseret på faktuelle, videnskabelige understøttede beviser og omfattende konsekvensvurderinger. EU’s nuværende brug af »pseudovidenskab« og udokumenterede påstande, såsom dem der vedrører fiskeriets fodaftryk eller Co2-udledninger fra sektoren, til fremtidige handleplaner for EU’s fiskerier, vil hverken hjælpe eller gavne havmiljøet og da slet ikke fiskerne.
På mødet annoncerede bundtrawl-branchens repræsentanter oprettelsen af »European Bottom Fishing Alliance« (EBFA), der repræsenterer den EU-baserede bundtrawl-fiskerflåde. Alliancen af disse fiskere, vil officielt blive lanceret i næste måned med det mål for øje, at forsvare, støtte og fremvise både de miljø-, økonomiske- og sociale samt kulturelle aspekter i trawlfiskeri-aktiviteterne på tværs af EU’s fiskeri-nationer.
I den annoncerede handlingsplan overvejer Europa-Kommissionen at indføre begrænsninger og restriktioner for brugen af bundkontaktende fiskeredskaber.