Søfartsstyrelsen lancerer pilotprojekt om digitale certifikater til søfarende. Følg »Mumbai Mærsk« på sin rejse fra Europa til Asien.
Når containerskibet »Mumbai Mærsk« torsdag stævner ud fra Århus mod havne i Europa, Afrika og Asien, så er det som noget helt nyt med digitale besætningscertifikater i stedet for traditionelle papircertifikater. Den nye løsning vil være både enklere, hurtigere og sikrere for søfarende, rederier og myndigheder.
Undervejs vil skibet lægge til kaj i Tyskland, Marokko, Singapore, Kina og Sydkorea, hvor det vil indsamle data og viden om brugen af digitale certifikater til søfarende. Især i forbindelse med havnestatskontrol.
Pilotprojektet skal føre til mere viden om fordelene ved digitale certifikater og forhåbentlig bane vejen for global accept og implementering.