Det har fisker Rasmus Hald, som skipper på den tyske trawler NC 315 «Victoria« fra Cuxhaven, selv oplevet. At rådgivningen på den ene side mener der ingen sej er i Nordsøen, mens fiskerne omvendt nærmest til overmål skovler netop sej ind herfra.
I en lille kortfilm fra en fangst-tur i sidste weekend beviser til fulde, at dét fiskeri, som ICES nærmest havde dømt ude, nu istedet viser sig at være mange gang bedre end biologerne havde forudsagt.
For ifølge ICES er der ingen sej i Nordsøen. Kvoten blev sat op sidste år, for derefter at blive sat ned igen senere på foråret, efter mange havde fisket en stor del af deres kvote.
I 2020 anbefaldede ICES igen, at kvoten på sej blev sat ned, selv om der har været fint med sej, fortæller Rasmus Hald. »Specielt i øjeblikket er det helt ekstremt. Vi stimede fra Fladen ned mod det vi kalder Krogen, da jeg havde hørt at »Iris« en tysk trawler, havde fanget 50 tons på kun to slæb,« forklarer Rasmus Hald videre. »På vej derned kom vi forbi flere andre fartøjer der var igang med fiskeriet efter både sperling og sej, hvorfra de alle landede fulde laster af sej.«
Den danske skipper fortæller videre, »Da vi manglede 40 sømil i at være fremme, omkring lørdag formiddag, begyndte der at komme fisk på ekkoloddet og det blev der ved med at være en halv times tid. Samtidig hørte jeg, at der var fanget sej i nærheden af vores position. Så da vi smed trawlet, fik vi første blink på fangstsensoren efter blot 15 minutter (så hurtigt har jeg ikke oplevet det før) og efter ti minutter var der det vi kalder fast lys,« fortæller Skipper på »Victoria« videre. På grund af varmen besluttede Rasmus Hald, at der skulle hives efter en time. Det gav 9 tons i slæbet. Man skal stadigvæk huske på, at ifølge ICES og deres biologer, så skulle der efter deres beregninger ikke være nogen sej overhovedet. Men det er der.
I mellemtiden rensede mandskabet fisken ombord og da man smed trawlet igen, havde sejen lettet fra bunden, så de næste par slæb var ifølge skipper nærmest transport-slæb, hvor der blev bjærget 3 tons ind ialt.
Rasmus Hald fortæller at da han søndag morgen kommer i styrhuset, er der kun 15 minutter til slæbet hives ind. Der havde der været fast lys i næsten 25 minutter. Med første blink 40 minutter før. »Det var tydeligt, at der var stor indgang i trawlet,« fortæller den danske fisker ivrigt. Det blev bekræftede, da man hev og bjærgede 16 tons fisk. Man skal stadigvæk huske, at der ifølge ICES rådgivning absolut ingen sej skulle være i Nordsøen.
Trods denne rådgivning, ja så gaflede skipper og mandskab på »Victoria« ca. 28 tons, heraf 27 tons sej på ca. 18 timer. »Mens vi drev, rensede vi de 9 tons. Så den effektive fisketid var noget kortere,« forklarede Rasmus Hald til FiskerForum.dk. Vi landede sammen med en franskmand der havde fanget 130 tons på kun 3 døgn, og alle industribådene fik da vist også deres part i sej-fiskeriet,« fortæller Rasmus Hald videre. »Jeg har aldrig tidligere oplevet så mange fisk over ét så stort et område,« slutter den nordjyske fisker, der med denne beretning, håber at ICES på et tidspunkt vil indse, at rådgivningen om kvotemængder ikke alene kan gøres med matematiske formler og ren historik, men i langt højere grad også skal omfatte fiskerne selv, så rådgivningen på kvoteområdet bedre flugter med virkeligheden. En virkelighed, som fiskerne i dag ikke kan genkende, når den biologiske kvoterådgivning siger ét og virkeligheden siger noget fuldstændigt og diamentralt modsat. Det går bare ikke i længden, forklarer Rasmus Hald til slut, fra trawleren NC 150 og når lige at få indskudt, at hvis ICES igen forudsiger en 25 procent reduktion i sej-kvoten, efter de oplevelser som fiskerne har haft, er det ifølge den nordjyske fisker ikke mindre end en falliterklæring.«
Priserne er selvfølgelig fuldstændigt i bund når der fanges så mange sej.