De Rødes trawlforbud i Bælthavet er både larmende sort snak og ét stort grønt blufnummer uden sidestykke. Det bør være det første en borgerlig Regering ændre, når den erhvervsfjendtlige socialdemokratiske Regering og dens røde medløbere af støttepartier, er blevet smidt på porten, ved det kommende valg.
Så stærkt kan det siges, når en ellers blå chefredaktør og webredaktør i FiskerForum.dk ser rødt. »Der er ingen logik i Regeringens forslag, men derimod et væld af inddirekte konsekvenser, der risikerer at lukke dansk fiskeri og dets følgeerhverv, hvis dette forbud stemmes igennem og senere får lov at brede sig.
Fra 1. januar bliver det således forbudt at trawle i Bælthavet, der omfatter StoreBælt og LilleBælt samt LangelandsBæltet.
Det blev den socialdemokratiske Regering og det støttepartier enige om i en bekendtgørelse, ved sidste års finanslov. Den blev mandag den 3. oktober sendt i høring.
Det er fuldstændigt absurd og kan kun tolkes som rendyrket politisk modvilje mod et helt erhverv, når selv eksperter i havmiljø og biologer klart siger, at et trawlforbud ikke kommer til at gavne fiskebestandene i området. Et trawlfiskeri der i forvejen er meget begrænset og kun foregår i 10 procent af Bælthavet i dag. Istedet henviser eksperterne til, at iltsvind kombineret med klimaforandringerne, er den primære årsag.
Så vores fisekriminister Rasmus Prehn (S) (bort)forklaring med, at Vi er nødt til at passe på vores havmiljø og fiskebestande, er skudt helt ved siden af, med et trawlforbud. De faldende kvoter, skyldes hovedsageligt udledningen af kvælstof fra byerne og de vejrforandringer vi oplever i disse år, med højere havtemperatur, så flere fiskearter vælger de indre farvande fra.
Selv de grønne miljøorganisationers argumenter for trawl-fri zoner i de danske farvande klinger hult, når man ved, at optil 90 procent af disse områder IKKE trawles i – hvorfor fanger det øvrige fiskeri så ikke flere fisk her? Så begrundelsen med at Bælthavet trænger til fred og ro, er ikke en gyldig argumentation her.
Det handler nok snare om, at det er lettere at skyde på et erhverv i knæ end det er at tage de svære beslutninger om, at gribe afgørende ind i den øgede forurening fra blandt andet byerne. Byer hvor selvsamme miljøfolk har slået sig ned og som syntes det er mere belejligt, at andre skal stå for skud, så deres dagligdag ikke rammes af begrænsninger.
Kigger vi ind ad, så skal fiskeriet også blive bedre til at forklare og beskrive hvilken udvikling der er sket på trawlområdet, med selektive redskaber og letløbende trawl og skovle der kun har lidt bundkontakt. Det skal sættes op mod den beskrivelse og argumentation samt forestilling som mange »røde« politikere samt »grønne« miljøfolkene har, at trawlskovlene graver sig 35 cm ned i bunden og det samme med undertællen på trawlet, der i deres forestillingsverden også graver sig dybt i havbunden med 10 cm – det var dengang og tidligere, den nye virkelighed har indfundet sig, med tilstrækkelig let berøring af havbunden, så også brændstofforbruget er minimeret, til gavn og glæde for miljøet og os alle.
Høringsprocessen for bekendtgørelsen om forbuddet løber frem til udgangen af oktober. I den periode kan Danmarks Fiskeriforening og andre relevante parter komme med input, til det der er aftalt i bekendtgørelsen.