Dansk Akvakultur skal være inspirator for landende øst for Østersøen. DTU Aqua inviterer midt i april forskere, myndigheder og erhvervsfolk til fremvisning af danske miljøvenlige og dansk udviklede dambrug.
Seniorrådgiver og projektleder Alfred Jokumsen fra DTU Aqua fortæller at målet med besøget vil være at introducerer den nyeste teknologi og løsninger, med fokus på forurening og minimal miljøpåvirkning som overhovedet muligt.
Projektet støttes af EU og har et samlet budget på 28 millioner kroner og involverer 8 lande som fra den 18. til den 20. april 2012 deltager i projektet hos DTU Aqua på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals.
Under besøget i Hirtshals vil deltagerne blandt andet besøge to modeldambrug, Lerkenfeldt dambrug ved Farsø og Abild dambrug ved Videbæk, hvor den højteknologiske og miljøvenlige opdræts form, vises frem.
Akvakultur stormer frem på verdensplan, hvorimod produktionen i landene øst for Østersøen er stagneret. Det skal DTU Aqua og EU-projektet om bæredygtigt opdræt ændre på. Målet er at øge fødevareproduktionen uden at miljøet påvirkes negativt.
DTU Aqua skal desuden stå for en større analyse af muligheder og forhindringer i forhold til at implementere de nye teknologier i landene øst for Østersøen.
Fakta om AQUABEST:
AQUABEST har 14 partnere fra Finland, Danmark, Sverige, Tyskland, Polen, Letland, Estland og Hviderusland. Partnerkredsen er bredt sammensat med repræsentanter fra nationale og regionale myndigheder, forskningsinstitutioner, producentorganisationer og foderindustrien. Projektet koordineres af Finlands Vildt og Fiskeriforskningsinstitut. DTU Aqua er projektleder for den danske del af projektet.