Fiskerikontrollens opgørelse viser at kun fire promille, af de samlede landinger, overtrådte kontrolreglerne.
Fiskeri Tidende skriver i deres seneste nummer at en opgørelse fra Fiskerikontrollen viser, at der i fire promille af landingerne blev konstateret en overtrædelse af reglerne sidste år. I 2011 blev der landet fisk 91.500 gange og ud af dem blev der i 406 tilfælde konstateret en overtrædelse.
Og tallet vækker også tilfredshed hos Danmarks Fiskeriforenings formand, Svend-Erik Andersen, som udtaler:
”Jeg synes, det er utrolig flot, at de danske fiskere formår at overholde de mange nye regler.”