Det anerkendte og førende uafhængige danske skibs-designfirma Knud E. Hansen, der siden 1937 har leveret et omfattende udvalg af design, ingeniør og projektledelsestjenester til skibsværfter og redere over hele verden, har nu slået de sidste streger og udviklet konceptet til et topmoderne og funktionelt dansk havforskningsskib.
Havforskningsskibet »DANA« står til udskiftning
Opgaven er bestilt af DTU Aqua, der i dag driver det gamle oceangående havforskningsskib »DANA«, som nu står til pensionering og dermed en udfasning efter 2022. Så hvis ikke Danmark for første gang i 100 år skal stå uden et havforskningsskib, skal DTU snart beslutte sig for hvilken løsning man vil forfølge.
Derfor er skibs-designfirmaet Knud E. Hansen blevet bedt om at komme med rapporter samt designstudier over mulighederne og tegningerne til et kommende nyt oceangående dansk havforskningsskib på 65 meter, så DTU udfra dette kan tage en beslutning.
Det nye havforskningsskib vil, hvis Knud E. Hansen’s oplæg bliver godkendt, kunne drive forskning i alle verdenshave og under næsten alle forhold, herunder de arktiske.
DTU’s ønske har været et havforskningsskib der er i stand til at gennemføre operationer i farvandene højst mod Nord. Ikke nødvendigvis med isbrydende egenskaber, men med en driftøkonomisk profil, der stadig gør det attraktivt for internationale forskerhold, at ind-leje skibet til forskellige forskningsopgaver, som der er så stor efterspørgsel efter.
Men forsknings-tid på de store isbrydende forskerskibe er dyre, så et af kravene fra DTU til skibsdesignfirmaet Knud E. Hansen har været, at skabe et havforskningsskib med høj forskningskapacitet, men et skib der samtidig både skal være effektivt og driftsøkonomisk billigt.
Udviklet til fremtidens forskning
Derfor har designerne ved Knud E. Hansen også udviklet et skib til fremtidens havforskning, der oftere foregår i arktiske egne med mere brudt is. Forhold som selv de nye store udenlandske isbrydende havforskningsskibe, viger tilbage overfor.
Det nye havforskningsskib bliver ikke isbrydende, man buddet lyder istedet på et skib der kan sejle og skubbe til isen. Selv ved en indefrysning i isen, er skrog-konstruktionen designet således det kan modstå dette. Skulle man istedet have valgt en konstruktion der havde isbrydende egenskaber, ville slutprisen på det danske havforskningsskib bliver betydeligt højere. Men netop ét driftoptimeret havforskningsskib i mellemstørrelsen, vil kunne konkurrere på charterprisen og dermed gøre skibet endnu mere attraktivt at leje for udenlandske og indenlandske forskergrupper.
Du kan læse mere her i artiklen fra Søfart, udgivet på Knudehansen.dk her
