Sri Lanka, i den sydlige del af Asien, er en betydelig fiskeri-nation med over en kvart million beskæftigede, direkte eller inddirekte i fiskeriet.
Dansk it-udstyr fra Visma er en af nøglerne til fremover at sikre bæredygtigt fiskeri i Det Indiske Ocean. Systemet har også en række sikkerhedsmæssige fordele, idet det også har alarm-kald og kan vise vejrudsigter i bådene, der oftest er primitivt udstyret sammenlignet med vestlige forhold.
Voldsomme væksttal i fiskeriet
Fiskeindustrien i det sydasiatiske land, har fra 2008 og til 2013 oplevet en stigning på næsten 60.000 flere fiskere i erhvervet og landet havde i samme periode en stigning på 55 procent i landet fisk. Dette svarende til 486.170 kubikton fisk i 2013, hvilket samtidig er det største antal tons i landets historie.
Samhandlen mellem EU og Sri Lanka, led et knæk først på året, da EU standsede importen af fisk fra Sri Lanka, pga. landets manglende kontrol med overfiskeriet samt de mange bifangster, hvor døde fisk røg retur i havet.
Dansk it hjælper det betrængte Sri Lanka
Direktør fra Visma Consulting A/S, Carsten Boje Møller udtaler til pressen, »Sri Lanka er en betydelig fiskerination, og landet spiller derfor en central rolle i indsatsen for at skaffe føde til en hastigt voksende global befolkning. Det sætter miljøet og naturressourcerne under pres, men sammen med Sri Lanka kan vi nu vise, hvordan dansk informationsteknologi kan være med til at sikre fremtidens forsyning af fisk på et bæredygtigt grundlag.«
Den danske direktør glæder sig over, at Udenrigsministeriumet har været behjælpelig med at fastholde kontakten mellem det sydasiatiske lands myndigheder og Boje Møllers firma.
»Vores egen tilstedeværelse i de pågældende lande er afgørende, men specielt på fjerne markeder kan det være nyttigt med viden og information i de pågældende landes kulturer og samhandelsmønstre. I den konkrete sag har Udenrigsministeriet sammen med vores egne eksterne rådgivere blandt andet bistået os med underhåndskontakt til Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen med information om, hvad der skulle til for, at EU ophævede sit importforbud mod fiskeriprodukter fra Sri Lanka.«
Visma Consulting mange års erfaring med fiskeriovervågning, idet Visma systemmet i dag anvendes af myndighederne i Danmark, Estland, Færøerne, Grønland, Tyskland, Litauen, Holland, Polen, Slovenien og USA samt af CFCA (Community Fisheries Control Agency) og NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization).
Visma leverer samtidig en elektronisk logbog, vCatch, der tilsvarende er solgt til mange fiskerimyndighederne verden over.
Visma-koncernen består af divisioner og enheder fordelt over hele Norden. It-udvikling og rådgivning er samlet i divisionen Visma Consulting, der beskæftiger flere end 700 medarbejdere i de nordiske lande og Litauen. Flere end 150 af de 700 ansatte i divisionen arbejdet i Danmark.På Nordisk plan beskæftiger Visma flere end 7.000 medarbejdere og omsatte i 2014 for mere end 7,1 mia NOK.