Den situation fiskeriet befinder sig i lige nu, kan man finde i et kendt politisk citat, af den tidligere finansminister og nu afdøde Knud Heinesen fra 1979, »Vi balancerer på kanten af afgrunden«. Det beskriver ganske godt den situation som mange fiskere føler i øjeblikket. De står også på kanten af afgrunden og en eksistentiel krise.
Så hvis der ikke handles hurtigt og resolut, risikerer vi, at én af vores ældste og mest betydningsfulde erhvervskulturer falder ned og går tabt for altid.
Siden årsskiftet har en ny CO2-afgift ramt dansk fiskeri hårdt og sat erhvervets fremtid på spil. Afgiften, der oprindeligt blev vedtaget som en del af regeringens klimaplan, har haft en alvorlig og uforudset konsekvens: Den gør det stort set umuligt for danske fiskere at konkurrere med udenlandske fiskerierhverv. Spørgsmålet er, om afgiften – og de politikere, der står bag den – har forstået de reelle konsekvenser for et erhverv, der ellers står som en bæredygtig og vigtig del af Danmark.
Afgiften blev indført som en del af en bred klimaaftale, der skulle sikre, at Danmark lever op til sine ambitiøse mål om at reducere CO2-udledningen med 70 % inden 2030. Bag forhandlingsbordet sad regeringen sammen med flere støttepartier og fastlagde en ensartet CO2-afgift på tværs af sektorer. Intentionen var at skabe incitament for grøn omstilling, men desværre blev fiskeriet – et af Danmarks ældste og mest bæredygtige erhverv – klemt i processen.
Danske fiskerfartøjer, der allerede opererer under strenge miljøkrav og løbende investerer i energieffektive teknologier, er blevet pålagt en afgift, som rammer langt hårdere end tilsvarende regler for udenlandske fartøjer. Det betyder, at danske fiskere skal betale mere for deres brændstof, mens udenlandske konkurrenter kan sejle ind i danske farvande uden samme økonomiske byrder.
Dansk fiskeri leverer både sunde og klimavenlige råvarer og spiller en vigtig rolle i lokalsamfund langs kysterne. I havne som Skagen, Thyborøn og Hvide Sande skaber fiskeriet ikke blot arbejdspladser på fartøjer, men også i følgeerhverv som fiskeforarbejdning, logistik og eksport. Hele denne værdikæde trues nu af en CO2-afgift, der skubber fiskeriet mod afvikling og afgrunden.
Flere fiskere kæmper allerede nu for at opretholde deres erhverv, noget det ikke kun rammer dem selv, men også deres familier, lokalsamfund og den danske økonomi. Er det virkelig meningen, at klimamål skal nås på bekostning af et helt erhverv?
En opfordring til fiskeriminister Jacob Jensen
Fiskeriminister Jacob Jensen fra Venstre har gentagne gange udtrykt støtte til dansk fiskeri, men nu kræves der handling. Ministeren må træde i karakter og kæmpe for at få genforhandlet CO2-afgiften for fiskeriet. Der skal findes løsninger, der sikrer, at danske fiskere kan konkurrere på lige vilkår med deres udenlandske kolleger.
Indfasningen af CO2-afgiften, som Skat har planlagt frem mod 2030 (læs mere om afgiften her), duer ikke og er helt klar en ommer. Det fungerer simpelthen ikke og bør gentænkes. Indtil der findes realistiske alternativer til det nuværende brændstof, bør fiskeriet fritages for afgiften. I stedet bør der udvikles målrettede og realistiske støtteordninger, der kan understøtte en grøn omstilling i sektoren. Samtidig bør der arbejdes for en EU-harmonisering, så danske fiskere ikke stilles dårligere end deres udenlandske konkurrenter. Det er afgørende, at fiskeriet får den nødvendige tid og støtte til at tilpasse sig denne nye virkelighed uden at gå på kompromis med erhvervets overlevelse.
Kære Jacob Jensen, du står med et kæmpe ansvar for at sikre, at dansk fiskeri overlever. Hvis ikke der handles nu, risikerer vi at miste et helt erhverv – og med det en vigtig del af vores kulturarv, fødevaresikkerhed og økonomi.
Fiskerne har brug for en minister, der kæmper for dem. Lad det ikke ende med, at dansk fiskeri bliver en historie om afvikling i stedet for udvikling.
