Vedtægtsændringen, som sikrer Danmarks Fiskeriforening et stærkt mandat i forhandlingerne om bl.a. havvind, er nu stemt igennem på en ekstra ordinær generalforsamling her sidst i juni måned i Taulov, skriver Danmarks Fiskeriforening (DFPO).
Mandatet sikre, at ingen nu er i tvivl, når der skal forhandles med Mølleindustrien, hvem der repræsenterer fiskerne og forhandler på deres vegne. Når der skal forhandles erstatning ved etablering af havmøller eller ved andre indgreb der kan få indflydelse på fiskernes hverdag og udkomme.
Det skriver Fiskeritidende.dk
Dette mandat var oprindeligt sat på som et seperat punkt på den ordinære generalforsamling, der blev afholdt i maj måned. Men en vedtægtsændring som denne, krævede at mindst trefjerdedele af alle medlemmer skulle stemme for. Men så mange medlemmer var der ikke tilstede eller havde afgivet fuldmagt til denne afstemning. på generalforsamling. Derfor blev dette punkt programsat til en ekstraordinær Generalforsamling, der blev afholdt sidst i juni måned. Der kunne forslaget så stemmes igennem med et simpelt flertal af en enig bestyrelse i DFPO.
DFPO er medlemmernes forhandlings-repræsentant
Det har ligget Danmarks Fiskeriforening stærkt på sinde, at styrke fiskeriforeningens mandat og dermed også fiskernes i forbindelse med de kommende forhandlinger om erstatning, når der skal etableres flere tusinde havmøller og en energi-Ø samt kabelnedlægning på kryds og tværs af fiskernes, igennem mange årtiers foretrukne fiskepladser. Når alle fiskere står samlet, med én stemme, vægter deres mening og beslutninger også mere, overfor en mølleindustri og ikke mindst overfor de store statsejet elektricitetsselskaber, som ofte udvikler, opfører og driver havmølleanlæggene.
Selv skriver Danmarks Fiskeriforening, at man historisk set altid har varetaget forhandlingerne for medlemmerne, men at det har ikke stået eksplicit og tydeligt nok i vedtægterne. Derfor var det nødvendigt, i dette tilfælde, med en ekstra ordinær Generalforsamling, så dette mandat kom på plads.