Det mener den færøske økonom Johnny ì Grótinum, der nu advarer Danmark om ikke at begå samme fejl, som færingerne begik tilbage i 2017 med den færøske fiskeri-reform. En reform som den danske Regering sammen med oppositionen, med forskellige auktions-modeller for allokering af fiskerettigheder, nu har aftalt og indgået den 1. marts 2019.
»Den færøske fiskerireform fra 2017 har ikke givet de ønskede resultater« konstaterer den færøske økonom og han mener derfor Danmark bør være meget varsomme med at efterligne de færøske Auktionsmodeller, som står beskrevet i den færøske fiskerireform.
Johnny ì Grótinum der er økonom og formand for Fiskerikommissionen 2016, der udfærdigede en udredning om den færøske fiskerireform, blev nysgerrig, da han i sidste uge kunne læse, at den danske regering ikke kun havde søgt inspiration til deres auktionsmodeller i USA og Chile, men også fra Færøerne.
En inspiration der den 1. marts 2019 udmøntede sig i, at regeringen indgik en aftale med oppositionen om at implementere tre auktionsmodeller for allokering af fiskerettigheder i Danmark, hvilket betyder at de nye systemer allerede fra den 1. januar 2020, træder i kraft.
Det understreges kraftigt i kronikken i Altinget.dk skrevet af Johnny í Grótinum, at auktionsmodellen især er problematisk som allokeringsmekanisme, specielt når myndighederne har en række andre politiske mål med allokeringen af fiskerettigheder.
De tre planlagte auktionsmodeller er som følger:
- Auktion af ikke forbrugte mængder i kystfiskerordningen
- Auktion af fiskerilicenser/-rettigheder i nye fiskerier
- Auktion af fisk fra Fiskefonden (en andel af de individuelle omsættelige kvoter).
Provenuet fra de danske auktioner skal finansiere initiativer til at videreudvikle det danske fiskerierhverv.
Ifølge den politiske aftale fra 1. marts i år skal den danske regering nu formulere to kommissorier for en økonomisk og henholdsvis en juridisk analyse af implementeringen af de omtalte auktioner.
I forbindelse med udredningen i 2016 af den færøske fiskerireform gjorde Johnny ì Grótinum offentligt opmærksom på, at kommissoriummet var alt for snævert politisk defineret, idet man alene kunne anbefale auktionsmodeller for allokeringen af alle fiskerettighederne per 1. januar 2018. Derudover var der en del modstridende formål med den planlagte reform ifølge kommissoriummet.
Den danske regering ser ud til at være i færd med at gentage samme fejl ved alene at behandle auktioner som allokeringsmekanisme for fiskerettighederne, og hvor de danske myndigheder også ser ud til at have flere modstridende mål med deres reform.
Økonomisk ville det med hensyn til omfordelingen af værdier være mere hensigtsmæssigt at lade erhvervet blive så lønsomt som muligt og opkræve ressourcerenten, for at den kunne komme alle borgere til gode.
Den nuværende model med langt større politisk usikkerhed vil sandsynligvis i sidste ende reducere værditilvæksten i fiskeriet.
Du kan læse hele den færøske økonoms advarsel her i Altinget.dk