Udtalelsen kommer fra Johannes Palsson, formand for Marine Ingredients i Danmark og direktør for FF Skagen, i et læserbrev til Jyllands-Posten, der således udnævner Danmark til at være både lokalt og globalt førende indenfor både industrifiskeri samt som producent af fiskemel og fiskeolie til mere end 60 lande verden over.
Proteiner til hele verden fra fiskemel og fiskeolie er en væsentlig eksportkilde, hvilket kan være nødvendigt at sætte fokus på her ved begyndelsen af 2015, hvor sundhed og økonomi samt vækst og arbejdspladser, står øverst på den politiske dagsorden.
Samlet set udgør industrifiskeriet i Danmark, mere end en fjerdedel af det samlede danske fiskeri, noget der sikkert overrasker de fleste. Danmark er verdens tredjestørste eksportør i branchen, med 3,4 milliarder kroner i omsætning i 2013. Overvejende fiskemel og fiskeolie, der blandt andet indgår i foderblandinger til fisk i havdambrug, samt som fodertilskud til opdræt af svin og fjerkræ og som foder til kæledyr. Men også som livsvigtige proteiner og olier, der gennem produktion af fiskemel og fiskeolie, bringer vigtige proteiner og olier videre i fødekæden til børn og voksne.
Effektiv produktion
Ud over selve fiskeriet efter de små industrifisk, anvendes der i dag betydelige rester fra afskær fra forarbejdningsindustrien, hvor fisken håndteres som spisefisk. Derudover viser en ny norsk undersøgelse fra Videnskabskomiteen for Mattryghet (VKM), at blandt andet laks fra opdræt er sundere end vilde laks, pga. miljøgiftene. Danske og Norske opdrætslaks får overvejende fodertilskud af fiskemel og fiskeolie fra danske fiskemelsfabrikker, som det er dokumenteret beskytter mod hjerte- og karsygdomme.
Udover arbejdspladser i fiskeriet og i følgeindustrien, især langs den jyske vestkyst, bør produktionen af disse livsnødvendige proteiner og sunde fiskeolier, få det politiske liv til at fortsætte med argumentere overfor EU, om et stærkt erhverv i EU, der bidrager til både at skabe vækst og sundhed samt indtjening og nye arbejdspladser, til glæde for hele samfundet.