Danmarks grønne tænketank, ConCito, får Nordisk Råds miljøpris for udviklingen af Den Store Klimadatabase. Klimadatabasen katalogiserer CO2-aftrykket på 500 af de mest almindelige fødevarer i Danmark. Et værk der er frit tilgængelig for alle.
Men der er delte meninger om opgørelsen nu også er retvisende for blandt andet fisk, i den store klimadatabase fra Concito. Det har altid været sådan, at sundhedsmæssigt er frossen fisk og skaldyr lige så gode som den ferske variant. Minusset ved frossen fisk og skaldyr er dog, at de er forholdsvis dyre på klimaregnskabet. Sådan har forståelsen altid været omkring vurderingen af klimaaftrykket.
Men sådan er det ikke i den nye klimadatabase fra Concito
Her vægter en fileteret, paneret og dybfrossen rødspætte 6,66 kg Co2-ækv./kg, mens en fersk hel vildtfanget rødspætte vægter 9,87 Co2-ækv./kg. Det er oplagt selvmodsigende og efter den gamle opgørelses-model fuldstændigt misvisende og vildledende.
Havde du brugt den gamle regnemodel fra DCA 2016 (Nationalt center for fødevarer og jordbrug), så havde regnskabet set helt anderledes ud. Her ville en fersk fladfisk udlede 3,3 kg CO2-ækv./ pr. kg. fødevarer. Havde du derimod købt den samme fisk som en frossen fladfisk, så havde de udledt 7,8 CO2-ækv./pr. kg. fødevarer, dvs. over det dobbelte.
Så på bare fem år er en fersk og vildtfanget rødspætte blevet lige så klima-belastende som en frossen færdigret bestående af biksemand med blandet kød. (9,43 Co2-ækv.pr.kg)
- I 2016 havde DCA.au.dk en vildtfanget hel fersk rødspætte et klimaaftryk på 3,3 kg Co2-ækv./kg
- I 2021 havde Concito’s store klimadatabase den selvsamme vildtfanget rødspætte hel og fersk pludseligt fået et klimaaftryk på 9,87 kg Co2-ækv./kg – altså næsten 3 gange så meget som for få år siden.
For at sætte dette paradoks i relief, så skriver Concito ovenikøbet efterfølgende omkring sit eget værk, Den Store Klimadatabase – at oplysningerne i Den store klimadatabase er dynamiske og alene beregnet til almen orientering og oplysning. Concito påtager sig intet ansvar for de præsenterede data og den efterfølgende anvendelse heraf.
Trods disse forbehold udgør Den store klimadatabase, efter Concito’s egen mening, det hidtil mest detaljerede, præcise og retvisende datagrundlag for klimaaftrykket af fødevarer på det danske marked og anvendelser – MEN de henviser samtidig til, at som bæredygtighedsvurdering, så skal man huske på, at klimadatabasens beregninger ikke tager højde for andre miljømæssige, sociale eller økonomiske bæredygtighedsparametre. Det vil sige man fraskriver sig alle andre betragtninger end sine egne og dermed har de så også samtidig sagt – vi har et flot databaseværk – læs (red.»Makværk«) – som ikke kan bruges til noget fornuftigt. Man bliver også helt i tvivl om hvad intentionerne bag denne database fra Concito’s har været, siden fisken er sendt så langt bagud i databasen i forhold til tidligere. Klimabelastningen har ikke ændret sig så meget, på så få år, som der her er lagt op til.
Alligevel så har dette (red. »MakVærk«), udgivet af Concito, netop modtaget Nordisk Råds miljøpris for udviklingen af Den Store Klimadatabase.
