Chefbiolog fra FSK-PO kommenterer på sæl-forvaltningsplanen
FSK-PO’s kommentarer til udkast til sælforvaltningsplan for spættet sæl og grå-sæl, indeholder mange gode tiltag

Chefbiolog fra FSK-PO kommenterer på sæl-forvaltningsplanen

FSK-PO’s kommentarer til udkast til sælforvaltningsplan for spættet sæl og grå-sæl, indeholder mange gode tiltag, og er i forhold til den nuværende forvaltning, et skridt i den rigtige retning, er konklusionen fra FSK-PO.

 

Bjorn ulups har store problemer med Østersø - sælerne»Men planens succes kræver, at de foreslåede initiativer igangsættes hurtigst muligt,« siger biologen i FSK-PO Hanne Winther og understreger samtidig, at der skal findes penge til de enkelte indsatser. Anbefalingen er derfor, at der på de enkelte indsatser og deres fremdrifter årligt rapporteres til Folketinget, der så efterfølgende kan tage stilling til hvordan planen skal løftes og prioriteres hvis målene ikke er nået.

Planenes overordnede målsætning bør ændres
Planens mål er stadig at sikre sæler under hensyntagen til andre områder, eksempelvis fiskeri. I FSK-PO mener vi dog, at planens overordnede mål, bør være at der findes en balance imellem sæler, den øvrige natur og fiskeriet.

Der mangler et EU-spor der skal udfordre direktivet og derfor er den helt indlysende mangel ved planen, at der mangler en tydelig prioritering og italesættelse af et EU-spor, der bør have til hensigt at Danmark får de værktøjer og de muligheder, der er behov for, for at regulere sæl-bestanden.

Reinhardt mister store værdier når sælerne skambider stenbidere

Derfor mener FSK-PO at planen bør udvides til at indeholde et mere tydeligt EU spor, hvor arbejdet med direktiverne rammesættes, prioriteres og finansieres. Verden ser anderledes ud i dag, end i 1992, hvor habitatdirektivet trådte i kraft. Vi er blevet klogere på dynamikkerne i havet, og havets dyr og natur er presset på andre og mere komplekse måder i dag. Men lovgivningen er desværre ikke fulgt med.

Planen har et spor, der arbejder med et initiativ til, at der i HELCOM arbejdes for en fælles forvaltning af gråsæler i Østersøen. Det er godt, siger FSK-PO videre, men planen bør gå videre end dette. Planen bør indeholde øvrige initiativer, siger FSK’s biolog.

 

Disse er følgende:

  • En kortlægning af hvordan den øgede forekomst af sæler i danske farvande påvirker de forpligtigelser vi har i andre politikker, herunder målet om at opnå gunstig bevaringsstatus under EUs Havstrategidirektiv (2008/56/EF af 17. juni 2008), samt fiskeripolitikken mål om at sikre, at fiskeri forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, og som bidrager til fødevareforsyningssikkerhed. ((EU) Nr. 1380/2013, Artikel 2).
  • En udredning af, hvor langt Danmark kan trække habitatdirektivet. Forstået på den måde at, Danmark bør udfordrer forpligtigelsen, til beskyttelse, uden at bestanden sættes i fare overordnet set.
  • En udredning af hvilke værktøjer Danmark mangler i forhold til at kunne regulere sæler, og derefter et arbejde med at ændre Habitatdirektivet.
  • Det bør afdækkes om et muligt værktøj ville være at fjerne spættet sæl/grå-sæl på udpegningsgrundlaget i visse Natura 2000 områder, der ligger tæt på kystfiskerområder? Måske er det ikke en mulighed i dag, men FSK-PO mener, at vi skal arbejde hen imod at det bliver en mulighed.

Disse eller lignende indsatser bør være en del af denne forvaltningsplan.

Derudover har FSK-PO følgende bemærkninger:

  • Konflikter – der gennemgås på side 8, bør også omfatte at sælerne potentielt kan skræmme fisk væk fra områder, blot ved deres tilstedeværelse, og dermed indirekte reducere fangstmuligheder (og opnåelse af de naturmål, vi har på kystnære fiskebestande).
  • Regulering – Det er positivt, at reguleringstilladelserne gøres langt mere smidige. Det er dog ikke helt klart hvem det er der kan få en reguleringstilladelse. Det er ikke alle fiskere, der har jagttegn. Derfor bør det gøres muligt at jægere kan søge en reguleringstilladelse efter indstilling/sammen med fiskere. Dette ligner også den løsning de har på Bornholm, hvor jægere kan assistere fiskere. Derudover bør antal meter fra fiskeredskab sættes op til 300/500 meter for de spættede sæler (det er 500 meter på Bornholm, hvorfor denne forskel?). Derudover bakker FSK-PO op omkring generel jagttid på sæler.

Indberetning af sælskader/kompensation
– FSK-PO er enig i, at de indberettede skader er meget begrænsede. FSK-PO kan dog slet ikke genkende det lille beløb, og beløbet stemmer ikke overens, med den virkelighed kystfiskerne oplever, med DTUs tal, nyere større interview undersøgelse i andre nordiske lande eller rundspørger udført af DFPO3.

FSK-PO ønsker:

  • at forvaltningsplanen ud over henvisning til tal for 2019, indeholde en oversigt over hvordan der gennem årene, fra det blev muligt at registrere, er blevet indberettet fra fiskerne, og hvordan disse data er blevet opbevaret, registreret og systematiseret.
  • at der i den kommende periode i EUs hav- og fiskerifond prioriteres at en kompensationsordning kan indføres i Danmark, hvis fiskerne registrere skader. Alternativt en national ordning. Hvis fiskerne sættes i udsigt, at kompensation er på vej, hvis de registrerer skader, er det FSK-POs klare opfattelse at fiskerne vil registrere skaderne.
  • at registreringen er mangelfuld fordi der er en vis træthed overfor hele forvaltningen af indberetninger og en fornemmelse af at det »ikke nytter«. Det skal løses. Dette løses dels ved at sætte kompensation i udsigt.

Derudover vil FSK-PO drøfte med medlemmer hvordan vi sammen løfter opgaven, samt bidrage til en større drøftelse af problemets omfang og løsning i sæl-arbejdsgruppen og med Fiskeristyrelsen, som der også er forslået i planen. Sverige og Polen har ordninger for kompensation for skader forårsaget af sæler. FSK-PO er klar over at disse ordninger bygger på mange år’s erfaring og data, som fx i Finland, men vi mener, at det er på tide at vi også i Danmark får samme vilkår og muligheder.

Kompenserer kystfiskeren for deres tab
FSK-PO vil gerne understrege, at vi ikke ser kompensation som en løsning på problemet, men som en midlertidig løsning, indtil der er fundet en bedre balance imellem fisk, sæler og kystfiskere.

Forskning
Her bør forskning i sælernes effekt på det øvrige økosystem opprioriteres. Også for spættet sæl der nu er meget talrige i alle farvande og har en stor effekt på de marine økosystemer. Ud over prædations-effekten, bør det også forskes i, om sælerne skræmmer fiskene væk fra de kystnære områder. Som FSK-PO tidligere har fremført, bør dette arbejde sættes i gang meget hurtigt. Vi henviser desuden til det brev vi har sendt sammen med Danmarks Naturfredningsforening til daværende fiskeri-minister Eva Kjer Hansen (V) og miljøminister Jacob Ellemand Jensen (V), hvor vi i fællesskab fremførte en række manglende undersøgelser.

Sæl-sikre redskaber:
Den foreslåede udbredelse af sæl-sikre redskaber er en god idé. Det bør dog også nævnes hvor pengene skal komme fra til evt. indsatser til et forestående arbejde, sådan at der kan ske en reel implementering af redskaberne i fiskeriet. Det samme gælder under punktet »implementering af forskningsresultater i praksis«. Det er nødvendigt at der afsættes penge til implementeringen og forankringen i fiskeriet.

Ved at bruge sæl-sikre redskaber eller afprøve dem i praksis efter projektafslutning vil fiskerne gå ned i løn, grundet faldende fangster, og der er mere manuelt arbejde med nye redskaber. Den indsats der kommer efter projektafslutning med sæl-sikre redskaber bør derfor opprioriteres og finansieres.

Man kunne overveje at sætte et system op så DTU Aqua hvert år rapporterede direkte til erhvervet og at projekterne indeholdt en implementering i fiskeriet. Det er nødvendigt, at der sættes ind, sådan at resultaterne kan komme ud og arbejde. Hvis sæl-sikre redskaber kan løse dele af problemet, så er det værd at sætte ind her med flere resurser og fokus.