EU-parlamentariker Niels Fuglsang (S) kritiserer bundtrawl, men en grundig gennemgang af fakta understreger, at trawlfiskeri ikke nødvendigvis er skadeligt.
Det er blevet populært at skyde efter fiskeriet med bundtrawl.
Senest har EU-parlamentariker Niels Fuglsang (S) her i Nordjyskes debatspalter rejst en hård kritik og kaldt fiskeriet for skadeligt og nødvendigt at forbyde i beskyttede områder. Postulater, som vi i fiskeriet er noget frustreret og forundret over.
Lad det være sagt med det samme. Vi fiskere har ingen interesse i at ødelægge havet. Vi er om nogen afhængige af et sundt havmiljø. Vi passer på havet – for vi har brug for det. Men i stedet bliver vi angrebet som skurke til vores store ærgrelse.
Købt og betalt af DN – med meget stor usikker i tallene
Men Niels Fuglsang har jo selvfølgelig disse forestillinger om trawlfiskeriet et sted fra. Og det er her, det går galt. Han bygger dem på en rapport fra Aarhus Universitetet. En rapport, som er købt og betalt af Danmarks Naturfredningsforening, og som tilmed er meget usikker.
For jo, den beskriver et hårdt presset Kattegat, men hvad både Politiken, som har bragt artikler om rapporten, og Niels Fuglsang glemmer at fortælle, så er der en meget stor usikkerhed i tallene. Det skriver forskeren selv fem gange i rapporten.
Med andre ord, så er sagen mere kompleks end som så; og rapporten er langt fra en sandhed. Der er mange faktorer, som spiller ind ift. vores havmiljø – Iltsvind, sæl og skarv, klimaforandringer mm. har de førende eksperter peget på gennem årene.
I 2022 blev der kun bundtrawlet på 19,9 % af det danske hav
Dermed ikke sagt, at bundtrawl ikke påvirker naturen. Det gør al fiskeri. Men vi forfiner hele tiden vores redskaber, så de bliver mere og mere skånsomme, og vi tager hensyn, så vi påvirker mindst muligt. Fiskeriet foregår fx i høj grad på sandbund, hvor påvirkningen er ganske lille, og hvert år fisker vi på et mindre og mindre areal. I 2022 blev der kun fisket med trawl på 19,9 % af det danske hav.
Hele 75 procent af fangsterne fra de danske farvande hentes på 10 % af havbunden.
Så fiskeriet foregår altså helt bestemte steder – og der er allerede områder, hvor der ikke fiskes med bundtrawl. Danmarks Fiskeriforening har sådan set sammen med Danmarks Naturfredningsforening lavet et udspil om, hvordan vi kan strengt beskytte 10 procent af havet. Og vi taler også gerne med om, hvor vi kan beskytte yderligere 20 procent. Det er realistisk, så længe det sker i samspil med fiskeriet – for vi vil gerne tage ansvar.
Men bare partout at lukke fiskeriet i beskyttede områder giver ikke mening. For et beskyttet område – fx et Natura 2000-område – er udpeget af en grund. Det har et helt specifikt formål, som man ønsker at beskytte, fx fugle. Så her giver det jo ikke mening at forbyde bundtrawl.
Stemmefiskeri?
Selvfølgelig skal vi passe på havet. Det kan vi fiskere kun være enige med Niels Fuglsang i.
Men det ene behøver ikke at udelukke det andet. Et sundt havmiljø kan sagtens gå hånd i hånd med et velforvaltet trawlfiskeri, der skaffer sunde og lækre fisk og skaldyr til middagsbordene og sikrer masser af arbejdspladser i vandkantsdanmark.
At komme med så unuanceret kritik gavner i hvert fald ikke sagen. Stemmefiskeri? Måske – der er jo valg til EU-Parlamentet 9. juni, men lad os nu alligevel holde os til fakta i debatten.
Indlægget har også været bragt i Nordjyske, Fiskeri Tidende og Nordsøposten samt nu i FiskerForum.dk
