I en ny opgørelse omkring Brexit-konsekvenserne for det britiske samfund, der har sendt en milliardstor regning i retning af briternes indkøbskurve, med stigende priser på især fødevare, kan dette nu umiddelbart mærkes på den over-spændte britiske privat-økonomi.
Selvom Brexit på mange områder, nu ligger godt gemt i de flestes baghoved. Fortrængt af Corona-pandemien og russernes sindsyge krig mod Ukraine, så viser en ny undersøgelse, at briternes udtræden af det Europæiske fællesskab tilbage i 2019, nu har fået konsekvenser i form af højere priser på de mest basale fødevarer i Storbritannien.
Disse økonomiske konsekvenser har taget fart omkring fødevareområdet, viser grundige analyserer foretaget af »London School of Economics«, som har videregivet oplysningerne til The Guardian.
Her er konklusionen, at Exit-beslutningen har påvirket de efterfølgende to hele år med en ekstra regning på fødevareindkøb med 6 mia. pund (hvilket svarer til godt 51 mia. danske kroner)
Påvirkningerne fra den ekstra kontrol og det enorme bureaukrati, der har fulgt med beslutningen, rammer især den fattigste del af den britiske befolkning. Den del der i forvejen bruger forholdsvis mest af sin indkomst på mad og drikke. Alene på fødevareområdet har det medført gennemsnitlige prisstigninger for den almindelige britiske forbruger på 210 pund (ca. 1800,- danske kroner) pr husstand. Den britiske fødevareprisinflation ramte i samme periode et rekordhøjt niveau på 12,4 procent i november måned 2022, da prisen på basisvare som; æg, mejeriprodukter samt kaffe steg kraftigt.
Konklusionen i rapporten fra London School of Economics konstaterer man, at prisen på fødevarer er steget markant ved briternes endelige beslutning om at forlade det europæiske fællesskab, hvilket har medført uforholdsmæssige store prisstigninger generelt.
For da briterne forlod Den Europæiske Union, byttede man et godt indarbejdet handelsforhold uden handelshindringer, ud med ét der bare papirmæssigt var gennemført problematisk og meget bureaukratisk. I dette spændigs- og kryds-punkt måtte virksomhederne affinde sig med højere omkostninger, som de kun kunne adressere videre til kunderne, som således er blevet ramt uforholdsvist hårdt.
Julen nærmer sig og med vinterens tiltagende mørke ser briterne, på den korte bane, en mere dyster fremtid foran sig, efterhånden som presset på priserne for de mest basale fødevare fortsætter, pga. voldsomme stigende energipriser og en tilsvarende stigning i omkostningerne til dyrefoder og transport.
Nu forholder briterne sig til de kedelige EU-konsekvenser – en debat som de burde have haft før deres EU-afstemning – så var resultatet måske blevet et helt andet – men det er kun gætterier og formodninger, som på nuværende tidspunkt ikke føre nogen steder hen.