I april måned sidste år ankom det seneste svenske skib til den danske flåde, nemlig S 438 Bristol. Denne industritrawler fisker primært tobis og brisling, og ejerne bag er ligeledes gamle og loyale kendinge af FF Skagen.
Det skriver FF Nyt
Tilbage i 2018 samlede ejerne af de tid- ligere GG 229 Bristol og GG 438 Clipperton sig om den imponerende ny- bygning GG 229 Clipperton – den hidtil største svenske nybygning i historien. Nu er det så blevet tid til at få et Bristol tilbage i flåden.
»Det nye Clipperton fik det oprindelige Bristol’s nummer og farve. Nu får vores nye Bristol så det oprindelige Clippertons nummer og farve – så er der styr på sagerne,« siger ejer Kenny Jansson. Han er egentlig skipper, men befinder sig nu om stunder mest i baggrunden, som han selv udtrykker det.
Rederiet bag er BC-Pelagic, og udover Kenny Jansson ejes det af Reine Backman, Marcus backman, Erling Malmborg, Runar Jansson og Aste Jansson. helt konkret ejer familien Jansson og familien Backman hver 50 procent. Intentionen med et skib under danske kv0ter er klar:
»Vi valgte at få et skib i Danmark, da der her er større udviklingsmuligheder i fiskeriet,« siger Kenny Jansson og
i skrivende stund er S 438 Bristol i fuld gang med fiskeri af sperling, efter et lidt trægt efterår.
»Vi har ikke været så meget ude at fiske de sidste par måneder, da vi har haft et par besætningsmedlemmer med Corona, men nu er vi atter godt i gang,« siger Kenny Jansson.
- BC-Pelagic ejer både det danske S 438 Bristol og det svenske GG 229 Clipperton
- S 438 Bristol blev oprindeligt bygget i 1997 af Karstensens Skibsværft som SO 718 Western Viking, som var hjemmehørende i Irland. Inden det blev til Bristol, hed det L 415 Stormy
- Er 48 m langt, 10,5 m bredt og har en lastkapacitet på 890 m3.
- MaK 6M32 hovedmotor.