Bølgernes mørke bagside skal frem i lyset

Bølgernes mørke bagside skal frem i lyset

Det skriver Universitetet i Oslo, at radarsignaler som skal give billeder af bølgerne på havet, har problemer med at vise bagsiden af bølgerne. Men nu har en matematiker fundet en vej ud af bølgeskygge.

 

Man kan hører de mindste bølger’s klukken mod bådens skrog og de lidt størres brusen når de rammer kysten, mens man forskrækkes over voldsomheden, når monster-store bølger ruller henover stranden og tager alt med sig. Bølger, som for alles vedkommende, er dannet af vinden og den voldsomme blæst.

 

Bølger er forskellige skriver Forskning.no om. Der er bølger der opbygget af blæsten, bliver til store duvende dønninger, der ruller dovent over verdenshavnene. Men det kan også være en bølge opstået efter et jordskælv eller et stenskred, der sender små og store bølger afsted med forskellig hastighed. Bølger der som regel ikke kan holde kadencen særligt længe. De opstår som små tsunamier og de forsvinder forholdsvis hurtigt igen, da det er lange bølger, som med en relativ høj hastighed, når kysten meget hurtigt.

 

Men istedet er det vinden og blæsten, som er den vigtigste drivkraft bag de største bølger og en forsker Støle-Hentschel, der har en doktorgrad i bølger skabt af vinden, har fundet ud af hvorledes vi i fremtiden bedre kan forudsige hvordan bølgerne bliver. Med et godt radarbillede af bølgerne i en afstand af en god kilometer, kan Støle-Hentschel beregne og forudsige, hvor store og mægtige bølgerne er når de rammer kysten.

 

Forskeren fra Universitet i Oslo kan forudse hvorledes bølgerne udvikler sig. »Hvis vi ved hvordan bølgen ser ud som udgangspunkt, ved vi også hvordan den forplanter sig videre. Vi ved hvordan de vil forandre sig, siger forskeren. Både i styrke og i retningen på vinden, hvor længe bølgerne har holdt sig gående og hvor langt de har rejst, påvirker også hvor og hvordan de bevæger sig videre.

 

Bølge-modellene som viser hvordan bølgerne forplanter sig, er ganske gode, sier Støle-Hentschel videre, da udgangspunktet for modellen og simuleringerne er utallige. Derfor må man bruge statistikken for at se hvordan det vil se ud i gennemsnittet. Først da får vi et indtryk af, hvor sandsynligt visse bølgerhøjder er.

 

Det aller største problem er at have et godt nok billede som udgangspunkt. Du kan læse mere på Forskning.no om bølgerne i skyggesiden.