Biolog: Højere fiskekvoter kan gavne fiskebestanden i Nordøst-Atlanten

Fiskebestanden i Nordøst-Atlanten vil have gavn af højere fiskekvoter på rovfisk som torsk, makrel og blåhvilling, mener biolog Henrik Sparholt ved Københavns Universitet

»Vores nuværende billede af fiskebestandene i Nordøst-Atlanten er ikke retvisende. Og vi bør snarest muligt revidere vores opfattelse af mængden og tætheden af de forskellige arter. Og efterfølgende opjustere fiskekvoterne.«

Den påstand var omdrejningspunktet i et videnskabeligt minisymposium, som MSE (Management Strategy Evaluation)-projektgruppen var vært for onsdag den 23. november i København.

Her fremlagde biolog og ekspert i vurdering og monitorering af fiskebestande gennem mange år, Henrik Sparholt, data og beregninger fra MSE-projektgruppen. Data, som peger på, at Nordøst-Atlanten i virkeligheden er underfisket. Det vil sige, at det ville komme de forskellige arter til gode, hvis der eksempelvis blev fanget flere af rovfiskene torsk, makrel og blåhvilling. Det ville give mulighed for, at de tilbageværende rovfisk kunne vokse sig større, fordi der ville være mere føde til dem, når de ikke skulle konkurrere med lige så mange artsfæller.

»Ligesom med radiser i haven er man nødt til at tynde ud i bestanden for at få de bedst mulige resultater,« forklarede Henrik Sparholt.

4.000 forskere skal overbevises
Når man ser på det de metoder, som man hidtil har brugt til at beregne bestandene for de forskellige arter, har man ifølge biologen forsømt at se på, hvordan de forskellige arter påvirker hinanden. Han mener, at man skal bruge en anden model, når man skal beregne de såkaldte FMSY-værdier, der bruges som udgangspunkt for at beregne fangstkvoterne.

»Ud fra de tilgængelige data for 53 bestande har vi beregnet nye FMSY-værdier. De vil så være 50 procent højere end de nuværende. Det betyder også, at TAC (fangstkvoten) vil være næsten 50 procent højere, forklarede Henrik Sparholt.

Han forudser dog, at der vil gå et stykke tid, inden forskerne i ICES (Internationalt Council for Exploration of the Sea), som kommer med de anbefalinger, som EU’s fiskeriministre bruger til at fastsætte kvoterne, er parate til at bruge de nye beregningsmodeller.

»Det tager tid at overbevise omkring 4.000 forskere, der i forvejen har en anden opfattelse,« siger Henrik Sparholt.

Et modstandsdygtigt økosystem i havene
Dorothy Dankel er seniorforsker i bæredygtig brug af havet ved SINTEF Ocean i Norge. Hun stod i spidsen for minisymposiet i København, hvor der både var deltagelse af forskere og af repræsentanter for branchen.

»Vi har alle sammen en interesse i at være med til at skabe et modstandsdygtigt økosystem i havene. Og vi er nødt til at have en forsigtig tilgang, når bestandene bliver opgjort, inden kvoterne fastsættes,« siger hun. Og understreger pointen ved at pege på flere steder i verden, hvor man har oplevet, at det kan være umuligt at genoprette bestandene, hvis de først er blevet overfisket.

»For at kunne lave de bedst mulige beregninger af bestandene og derefter fastsætte kvoterne, er det afgørende, at forskerne har så mange data som muligt til rådighed. Det får de kun, hvis man vælger at samarbejde med fiskerne, som følger udviklingen dagligt, når de er på havet,« pointerer Dorothy Dankel.

»Selvom der er mange dygtige forskere, som beskæftiger sig med havet i vores del af verden, er der stadig utroligt meget under havets overflade, som vi ikke ved særligt meget om. Derfor er det også meget vigtigt, at vi deler den viden, som vi får,« siger hun.

Forskere har mere tillid til fiskere
Hun konstaterer, at der er sket et holdningsskred, så forskerne nu i langt større grad end tidligere har tillid til data fra fiskerne.

»Bare det, at vi kan mødes ved sådan et symposium som i dag og ikke betragter hinanden med mistillid, er et stort fremskridt.«

Esben Sverdrup-Jensen deltog også ved symposiet som direktør for Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO). Han forklarede, hvordan fiskernes organisation har påtaget sig rollen som aktiv medspiller, når der skal indhentes ny viden.

»Vi vil gerne vide så meget som muligt, så vi kan forvalte havene på en bæredygtig måde. Vi har flere økonomiske midler til rådighed end ICES, og vi gennemfører også vores egen forskning. I fiskerimiljøet er folk bevidste om det ansvar, der følger med, når man høster af de fælles ressourcer. Og fiskerne, som har lavet store investeringer i dyre fartøjer, er jo også afhængige af, at der bliver ved med at være fisk i havene.«