Tilkendegivelse om interesse i deltagelse i fiskeri af tobis i forvaltningsområde 4.
Tilkendegivelse om interesse i deltagelse i fiskeri af tobis i forvaltningsområde 4.
NaturErhvervstyrelsen påtænker at udstede særlige tilladelser til danske fartøjer, der disponerer over IOK-andele for tobis, og som ønsker at fiske tobis i forvaltningsområde 4 indenfor en samlet mængde på ca. 3.800 tons.
Der forventes udstedt maksimalt 6 tilladelser til dette fiskeri, hver med en mængdemæssig begrænsning på 630 tons. Såfremt der indkommer færre end 6 ansøgninger vil mængden kunne blive højere. De deltagende fartøjer må kun fiske, medbringe og lande tobis fra forvaltningsområde 4 på den enkelte fangstrejse, og fartøjerne skal indlede første fangstrejse senest den 8. juni 2012.
Ansøgning om tilladelse til tobisfiskeri i område 4 på ovennævnte vilkår skal sendes til NaturErhvervstyrelsen senest fredag den 1. juni 2012 kl. 12 på mailadressen maan@naturerhverv.dk
NaturErhvervstyrelsen forventer, at tilladelserne til fiskeri af tobis i forvaltningsområde 4 vil kunne udstedes mandag den 4. juni 2012.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1222 af 16. december 2011, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft med virkning fra den 30. maj 2012.
Kilde:: NaturErhvervstyrelsen – Fiskeriafdelingen
FiskerForum.com