EU’s Brexit-chefforhandler Michael Barnier kræver hjælp til danske fiskere. Det gjorde han klart, da han torsdag aften evaluerede den reviderede Brexit-aftale overfor Ministerrådet.
Problemstillingen var blevet klar efter franskmandens besøg hos vestjyske fiskere i Thyborøn i fjor, hvor fiskere fanger ca. 50 til 60 procent af deres fisk i britisk farvand. Danske fiskeres adgang til britisk farvand skal derfor sikres via aftale, der også giver briterne adgang til EU’s fællesmarked. Ellers bliver skilsmissen mellem Storbritannien og det europæiske fællesmarked for dyr, især for de danske fiskere.
Michel Barnies oplæg er enkelt, »Vi skal prioritere en fiskeriaftale med Storbritannien, der giver europæiske fiskere lige adgang til britisk farvand under betingelser, der skal forhandles. Lykkedes dét, skal der naturligvis være lige adgang for britiske fiske-produkter til det europæiske marked. Det er vigtigt og alt dette håndteres samlet. Vi må være konstruktive og prioritere ordentligt,« var ordene fra EU’s chefforhandler Barnier.
Den netop indgåede Brexit-aftale, blev godkendt af EU’s stats- og regeringschefer torsdag aften og den skal nu den lange vej til godkendelse i Underhuset i London og af Europa-Parlamentet.
Aftalens vigtighed og alvoren bag, blev kraftigt understreget af Junckers slut-bemærkning til briterne, at nu må det være slut med flere forsinkelser.