Hollandsk Værft har skrevet kontrakt om nybygning af belgisk »Beamer«

Hollandsk Værft har skrevet kontrakt om nybygning af belgisk »Beamer«

Det er en bom-trawler på 37,95 meter og 8,50 meter i breden, som det belgiske rederi Nathalie netop har skrevet kontrakt på, med det hollandske værft Padmos Scheepsweft. De skal nu bygge »Jasmine« Z-483, som efter aftalen skal leveres engang i 2021.

»Det er et helt nyt design, lige fra kølen og op til toppen af ​​masten. Men det er stadig en »beamer«, der vil arbejde med 12 meter udlæg til trawl,« understreger Leon Padmos og forklarer videre, at »Jasmine« er designet til lavt brændstofforbrug med en seks cylindret ABC hovedmotor, i stedet for den nuværende otte cylindret hoved-motor der har siddet i den gamle »Jasmine«, men trods mindre motor, vil den stadigvæk have samme gode trækkraft.

Hensigten er, at den ca. 1300 hk store motor skal sejle med den 4000 mm store propel via en Reintjes gearkasse med en 11:1 reduktion, med skroget optimeret til den bedst mulige vandtilførelse til propellen. Det nye skrog forventes at blive bygget ved CSR i Rotterdam og efterfølgende bragt til Pados Stellendam til færdiggørelse.

»Jasmine« Z-483 erstatter et skib af samme navn, bygget tilbage i 2001 ved De Graeve-værftet i Zeebrugge. Dette gør »Jasmine« til en af ​​de yngste bomtrawlere i den belgiske flåde.

Rederiet Nathalie ejes af Dany Vlietinck, der har drevet og fisket med egne fiskerfartøjer siden 1983. Den nuværende Jasmine Z-483 har fiskerettigheder spredt ud over fiskepladser, både i Nordsøen og i Bristol Channel samt den engelske kanal.