Aftalen er indgået mellem det lokale skibsværft Western Fishers Shipyard Ltd. (WFSL) og de Danske firmaer DanSea og AS Scan, der i fællesskab har oprettet Joint Ventureselskabet Scan Machinery BD Ltd.
Avisen The Daily Star skriver tirsdag den 6. marts om etableringen og samarbejdet mellem de danske firmaer og det lokale værft i Chittagong i det sydøstlige Bangladesh. Chittagong er Bangladesh største havneby med 2,5 millioner indbyggere ud for Den bengalske bugt og er i dag landets finansielle centrum.
Bestyrelsesformand A Rouf Chowdhury fra WFSL bliver ligeledes formand for det nye selskab og direktør Lars Jensen fra DanSea vil stå for den daglige ledelse i det 50:50 ejet Joint Venture selskab Scan Machinery BD Ltd. støttet af Dansk International Udviklingsråds partnerskabs program.
Scan Machinery BD Ltd.s primære opgave vil blive at servicere de lokale fiskefartøjers hydrauliske installationer, deres styremaskiner, propeller og dyser samt fremstille spil og nettromler. Fabrikationen af nye hydrauliske maskiner spås en gylden fremtid, da man i Bangladesh outsourcer alle hydrauliske opgaver til udlandet og ligeledes importere alle reservedele, da der ikke findes produktionsfaciliteter og fagkyndige i Bangladesh i dag.
Den nye virksomhed satser på at leverer hydrauliske systemmer til nybygninger i begyndelsen af juli måned i år, som trawlere, olietankskibe, færger og andre fartøjer, Det fortæller administrerende direktør Sakhawat Hossain fra Marine Shipyard Ltd., som er partner i WFSL (Western Fishers Shipyard Ltd.) og fortsætter at med etableringen ønsker man fremadrettet at sikre eksportordre, ikke kun fra det asiatiske marked men også fra det europæiske.
Virksomheden vil i første omgang investere 1 million dollar.