Bøden er udskrevet til en Nordjysk fisker, nærmest som ved automatisk trafikkontrol, med hastighedsbøder. Men er fiskerikontrollen også blevet en automatisk pengemaskine. Det indtryk får man når man hører en Nordjysk fisker’s oplevelser med en »glemt mail«.
Modsat politiet, der har til formål at virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet, hvor man har indført og opfundet begrebet dialog-betjent, burde dette begreb måske også overvejes i fiskerikontrollen, som en dialog-fiskerikontrollør.
Disse kontrollører skulle gennem dialog med fiskerne, akkurat som politiet, der ifølge politiloven gennem forebyggende, hjælpende samt håndhævende foranstaltninger, hvor de agerer ansvarligt, professionelt og serviceorienteret også kunne have kontrollører, der tilsvarende var både hjælpende og vejledende overfor fiskeriet.
Men helt modsat har vi istedet fået en fiskerikontrol, der falder over selv den mindste fejl og som politianmelder pr. automatik. Vi over-implementerer EU’s fiskeriregler og går helt egne veje når det drejer som om at skærpe EU restriktionerne eller forordningerne. Ikke for at komme fiskeriet i møde, nok snare tværtimod. For bødeblokken gløder pænt meget i lommen på de fleste fiskerikontrollører. Kontrollører der end ikke kan give en henstilling eller en midlertidig advarsel, når en fisker kommer for skade, at glemme eller fejle i det meget teknokratiske papirvælde og elektronisk styrende »pc helvede«.
En sådan sag havde en skipper for Skagen, der uforvarent kom for skade, at glemme at indberette, at han havde opfisket sin kvote, først i december måned sidste år. Oplysninger som fiskerikontrollen ellers i forvejen får tilsendt, når der kvoteafskrives – men lad det nu ligge.
Efter at have opbrugt sin kvote for 2020, gik Skagen-fiskeren straks på jagt efter leje-fisk. Lediggang lå ikke til den nordjyske fisker, der hellere ville leje fisk og så komme på havet igen for at fiske.
Men fiskeskipperen havde overset én ting, han skulle have sendt en mail til styrelsen om at hans kvote var opfisket og han derfor skulle overgå til lejede kvoter. Det anede den stakkels fisker intet om.
Torsdag den 18. marts 2021 vågnede fiskeren så op til en mail fra Fiskeristyrelsen, hvor man oplyste om, at man havde politianmeldt ham for den manglende mail. Med denne meddelse fulgte et bødeforlæg på 15.300,00 kroner samt en konfiskation af fangsten, som dengang havde lydt på 45.991,00 kroner. Fangsten var for længst solgt og pengene brugt, så den samlede regning til fiskeren lød på 61.291,00 kroner.
Normalt burde en sådan forglemmelse, der hverken er sket bevist og uden at fiskeren har draget nogen økonomisk fordel af det, have fået en henstilling og en påtale. Istedet blev det til en økonomisk bet, at fiskeren istedet for at ligge i havn, havde sejlet og fisket sig til en anseelig bøde.
Fleksibiliteten mangler fuldstændigt i fiskerikontrollen og dermed også i Fiskeristyrelsen – men sidder på sin kontorstol og sender bøder ud – fuldstædigt som pengemaskinen, den automatiske fartkontrol. Her er der heller ikke plads til hverken menneskeligt hensyn eller småfejl.