Mange bække små, gør som bekendt en stor å og i tilfældet om at realisere Danmarks nye oceangående forskningsskib, er dette nu rykket sømile-skridt nærmere, efter en donation på 50 mio. kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål. Oveni skal lægges statens investering på 170 mio. kroner og DTU’s egen bidrag med 100 mio. kroner.
Så virkeliggørelsen af den danske drøm om et nyt topmoderne havforskningsskib er tæt på at blive realiseret.
DTU’s rektor Anders Bjarklev siger i en kommentar til det nye havforskningsskib, »vi er meget glade for omsider at kunne bygge et nyt havforskningsskib. Det er en længe ventet drøm, der nu går i opfyldelse.«
DTU Aqua skriver om skibet, at det skal erstatte det nuværende forskningsskib Dana IV, der efter 40 år på havet nu skal på pension. Med et nyt multidisciplinært forskningsskib får danske havforskningsmiljøer en moderne forskningsinfrastruktur i verdensklasse med en global og arktisk aktionsradius, som kan understøtte forskning i oceanografi, maringeologi, fiskeri og klima og give en øget forståelse af havets kredsløb.
Fakta om det nye forskningsskib
DTU skal stå for driften af skibet, men alle danske forskningsmiljøer får adgang til fartøjet via Dansk Center for Havforskning, der er et samarbejde mellem alle danske havforskningsinstitutioner.
Skibet bygges til at kunne opfylde polarkoderegler for is-klasse B svarende til IACS PC6, og skibet får dermed en højere polarkodegodkendelse end Dana IV. Det betyder, at skroget forstærkes, så fartøjet kan sejle i farvande med isdannelse på op til 1 meter.
Det forventes at fartøjet kommer op på ca 290 sejldage årligt, hvilket er flere end Dana IV havde.
Det nye skib bliver støjsvagt og skal leve op til de højeste krav til afgivelse af undervandsstøj, som kan påvirke akustiske sensorer. Skibet planlægges med en række nye skrogmonterede sensorer samt en sænkekøl, hvor sensorer kan sænkes ned under luftbobler, som vil dannes langs skroget. Desuden vil skibet blive udstyret med moderne prøvetagningsudstyr for forskellige forskningsdiscipliner.
Det nye forskningsskib skal bygges i en høj is-klasse. Det betyder, at skroget forstærkes, så fartøjet kan sejle i de isfyldte farvande i Arktis.
Skibet kan bruges til mange forskellige typer forskning, blandt andet:
- Oceanografi. Dvs. udforskning af havets fysiske, kemiske og biologiske egenskaber og komponenter som f.eks. livet i havet, temperatur- og saltforhold, strømme, bølger og havets interaktion med atmosfæren. Feltet giver fundamental viden om havet og inkluderer udforskningen af havets mikroorganismer, bl.a. deres rolle i havets evne til at absorbere atmosfærens CO2. Omfatter dermed også forskning af havets rolle i klimaet, særligt i de arktiske egne, hvor klimaforandringerne er meget tydelige.
- Maringeologi. Omfatter bl.a. kortlægning af havbunden for at opnå viden, der kan bruges inden for råstofindvinding og til eventuel fremtidig minedrift, og inkluderer forskning i de biologiske og kemiske signaler fra fortidens klima og hav, som er opbevaret i havbunden (paleo-oceanografi).
- Fiskeriforskningen. Forskningsfeltet leverer det videnskabelige fundament for bæredygtig udnyttelse af havets levende ressourcer. Ud over overvågning af bestande arbejder forskerne også med at forstå havets økosystemer, herunder fiskeriets påvirkning af disse systemer.
Byggeriet af det nye havforskningsskib, har stor betydning for forskningssamarbejdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne om bl.a. bæredygtigt fiskeri, og specielt, da det nye skib også kan sejle på hav med isdannelse. Derudover foregår også en del af de togter, der vedrører klimaforskning, i de arktiske egne.
