En god melding til fiskerne i vores kystnære fjorde og bælter samt de omgivende have, hvor de indimellem oplever kraftigt iltsvind og fiskedød samt dødt ålegræs og ikke mindst den forfærdelige lugt af svovlbrinte.
Uden at fiskerne selv retter al skyts mod landbruget for unødvendige store udledninger af kvælstof og fosfor, så har forårets og sommerens afsløringer af de kommunale tilladelser der er givet til blandt andet Novafoss og Hofor, til at udlede i hundretusindevis af kubikmeter urenset spildevand direkte ud i vores kystnære havområder også haft en uheldig indvirkning på vandmiljøet.
Læs FiskerForum.dk artikel om kommunernes udledning af urenset spildevand i øresund
Men Miljø- og Fødevareministeriet har i en udsendt pressemeddelelse sat Landbruget på til endnu engang, at løfte en stor opgave i at beskytte vores vandmiljø.
Danske landmænd skal næste år levere en reduktion på omkring 3.500 tons kvælstof fra landbruget ved etablering af efterafgrøder eller alternative virkemidler, hvilket svarer til den samme indsats som de har foretaget i år.
Udledninger af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til havet kan føre til eutrofiering. Eutrofiering betyder, at produktionen af planteplankton øges som følge af udledningen. Det har negativ betydning for iltindholdet og lysets evne til at trænge igennem til planterne.
Der er altså en helt klar sammenhæng mellem udledningen af næringsstoffer og mængden af planteplankton i de danske farvande. I Novana’s første iltsvindsrapport fra august 2020, skriver de, at iltsvindet i år nu dækker et dobbelt så stort havområde som på samme tid sidste år. Hvor specielt det meget varme og stille vejr i august i år fik iltsvindet til at blomstre op. Iltsvindssituationen var midt i august så alvorlig for fisk og bunddyr, at det gav kraftigt iltsvind i flere områder.
Landbruget skal give en hånd med
Blandt andet med efterafgrøder i 2021 skal de forhindre, at lidt over 3.500 tons kvælstof kommer ud i vandmiljøet. Dermed fastholdes samme ambitiøse krav som forlangt i 2020. Indsatsen kan leveres ved etablering af målrettede efterafgrøder eller med alternative virkemidler, for eksempel tidligt såede vinterafgrøder.
Regeringen og dens støttepartier samt Alternativet besluttede i november 2019 at skrue op for den målrettede kvælstofregulering i 2020. I 2021 fastholdes det ambitiøse indsatsniveau. Derudover skal der i enkelte kystvandoplande indhentes en mindre indsats, der ikke blev nået i 2020.
Det er høje ambitioner på miljøets og klimaets vegne – men vi skal levere på de indsatser, som er nødvendige.
Den målrettede kvælstofregulering bidrager til at begrænse udledningen af kvælstof fra landbruget til vandmiljøet og til, at tilstanden i vandmiljøet bliver forbedret. Denne indsats med kvælstofregulering er en winwin, for den har også en god klimaeffekt, fordi efterafgrøder, kvotereduktion og andre alternativer samlet reducerer drivhusgasudledningerne fra landbruget og binder CO2 fra atmosfæren i jorden, noget som dansk fiskeri hilser velkomment.
