Og med god grund, for Corona-pandemien er over os og alle priser vi os lykkelige for, at have en så velfungerende sundhedssektor som det danske, med Søren Brostrøm ved roret, der styrer en Sundhedsstyrelse med ca. 200 ansatte og et årsbudget på omkring 200 mio kroner.
Dette har fået fisker Hans Jacob Jensen fra Kerteminde til tastaturet, hvor han her på FiskerForum.dk delagtiggøre os i sine spekulationer og ræsonnementer over den enorme forskel der er på styrelserne og deres indbyrdes forhold samt hvilken indflydelse det har på danskernes liv og levned. Men også over hvorledes de økonomiske og politiske prioriteter foretages, og om de nu også har den samfundsmæssige effekt, der gerne skulle være til både glæde og gavn for de danske borgere og skatteydere.
Kender man en chef – kender man vel også en anden..
Men kender man den ene chef i en styrelse, Sundhedsstyrelsen, må man da også kende chefen i en anden, Fiskeristyrelsen. Men hvem kender egentlig Nanna Møller? – Direktør for Fiskeristyrelsen, der med næsten et tilsvarende antal ansatte og et årsbudget på nogenlunde samme niveau som Sundhedsstyrelsen. En styrelsen der har opgaven med at gennemfører regeringens fiskeripolitik samt varetage administrations- og kontrolbesøg indenfor fiskeriområdet.
Fisker Hans Jacob Jensen skriver videre i sit indlæg, at vi lever i en tid hvor et hav af informationer konstant passerer os forbi, og selv verdens magthavere har svært engang imellem med at sorterer og bedømme kvaliteten af de oplysninger de får og hvad oplysningerne kan og bør bruges til.
I vores del af verden, er vores danske fiskerierhverv nærmest lukket ned i et omfang og på en måde, vi ikke har prøvet før. Fiskere har ellers prøvet mere end de fleste, både som erhverv og enkelt personer. Faldende priser og afsætningsproblemer præger nu i stedet hverdagen for langt de fleste fiskere. Det samme oplever en stor del af vores offentlige sektor sammen med den private, hvor enkelte livsvigtige funktioner opretholdelse, sammen med en detailhandel, der skal sørge for mad på bordet. Produktionsdanmark forsøger også at holde sig tæt på overfladen, for at overleve.
Når man tænker på de livsnødvendige opgaver i vores samfund og nødvendigheden heraf, undres man over forskelligheden i prioriteringerne indenfor Statens styrelser. Det syntes både mærkeligt og iøjnefaldene, at vores Sundhedsstyrelse og Fiskeristyrelse har næsten samme antal ansatte og millioner at råde over.
Sundhedschef Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen, har over 200 medarbejdere og et budget på over 200 mio kr. årligt. Alle kender ham fra pressemøder, hvor han efter bedste evne svarer på de mange spørgsmål der i dag omhandler Coronavirusen.
Men Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med landets hospitaler og sundhedsvæsen, der har over 130.000 ansatte, de rådgiver regeringen og lægger nationale strategier og planer. Alle i Danmark er både stolte og tilfredse med vores sundhedsvæsen og vi betaler gerne skat, moms og afgifter for at holde denne del af samfundet igang og på et højt niveau.
Antallet af ansatte i Fiskeristyrelsen og deres budget, er en anelse større end Sundhedsstyrelsens, hvilket måske både overrasker og chokerer de fleste.
Men hvad laver man så i Fiskeristyrelsen?
Som fiskere, ved vi det jo godt. Hvilket efter de flestes fiskeres mening ikke er ret meget – der er til gavn for fiskebestande, kystsamfund og forbrugerne.
Aktiviteterne fremgår af vedhæftede rapport (læs den herunder), hvor det alt sammen ser pænt og nydeligt ud, det skal den slags jo, siger Hans Jacob Jensen, for de læses kun sjældent af andre end dem, der har produceret rapporterne selv.
Du kan læse hele årsrapporten 2018 her fra Fiskeristyrelsen
Fakta er, at vi i Danmark bruger langt flere penge på rådgivning om fiskeri og fiskerikontrol end Sundhedsstyrelsen bruger på alle deres administrative opgaver.
Millioner øses ud på kontrol af mindre end de 600 danske fiskefartøjer der er tilbage og som vel og mærket har en omsætning man kan leve af. Heraf er det vel omkring ethundrede fartøjer, der reelt fanger størstedelen af vores fangster, svarende til ca 90 procent af samtligt landinger i Danmark.
DTU Aqua får 80 mio kr, til forskningsbaseret myndigheds-betjening hedder det i rapporten. Værs’go kommer det videre fra Hans Jacob Jensen, der istedet ser støtten til DTU Aqua, som en støtte til spredning af multiresistente bakterier i fisk, der af DTU udsættes i vandløb, under indtryk af fiskepleje af vores fiskearter og for at tilgodese lystfiskerne. Det gør minister for fiskeri Mogens Jensen også, for som Hans Jacob Jensen vurderer det, så har Fiskeristyrelsen talt direkte usandt om dette forhold overfor Folketinget og Mogens Jensen.
Multiresistente bakterier generelt, koster årligt Rigshospitalet og Danmark over 1 mia kroner og op imod 3.000 årlige dødsfald.
DTU Aqua samarbejder ofte og gerne med rekreative fiskere (lystfiskere), hvis fangster ifølge DTU Aqua ikke har nogen betydning for fiskebestandene, som derfor istedet kalder deres forskning »Public science«.
Direkte oversat betyder dette, at det én lystfisker ved, betegnes af Staten, som ren videnskab. Men når fiskere, der er opvokset i og med denne fiskerkultur, og som har et ønske om at bevare kulturen og naturen, der vel har eksisteret siden vi i tidernes morgen sprang ud som vikinger, ytrer sig om fiskebestande. Så er det i stedet ubrugelige anekdoter og misvisende fakta.
Men husk – fakta-resistens, som den udøves af vores Fiskeristyrelse er ikke godt, for det gør vores ellers velfungerende danske samfund sygt.
Indlæg af Hans Jacob Jensen fisker fra Kerteminde
