Hvor længe skal vi finde os i Alexander Holms virkelighedsforvrængning?

Biolog og selvudnævnt fiskeriekspert Alexander Holm fortsætter med at sprede vildledende påstande om dansk fiskeri – ofte bakket op af naturformidlere med mere ideologi end indsigt. Her sidst da han i et debatindlæg i altinget.dk, forsvarer miljøminister Magnus Heunicke’s »optræden« ved Naturmødet i Hirtshals, ved at understrege, at det kontroversielle ikke er at kritisere bundtrawl – men derimod at benægte den skade, det forvolder på havbunden.

Du kan læse Alexander Holms indlæg i altinget.dk her

Debatten om bundtrawl og dansk fiskeri er vigtig – men den lider, når personer uden praktisk erfaring og med politisk slagside udtaler sig som eksperter. Biolog, radiovært og foredragsholder Alexander Holm er blandt de mest fremtrædende stemmer, og hans udtalelser bærer ofte præg af holdninger frem for fakta.

Holdninger forklædt som fakta
Holm anvender konsekvent en selektiv tilgang til forskning og data, og hans referencerammer består ofte af politiske meningsfæller og formidlere med stærkt følelsesladede budskaber. Det er ikke saglig formidling – det er aktivisme. Og det skader både debatten og forståelsen for det faktiske arbejde, der foregår på havet hver dag.

Når dokumenteret praksis og anerkendt forskning viger til fordel for konstruerede fortællinger, bevæger vi os væk fra oplysning og ind i desinformation.

Bundtrawl – fakta frem for følelser
En af Holms mest gentagne påstande er, at bundtrawl er »havets regnskovsfældning«. Det lyder dramatisk – og det er netop meningen. Problemet er blot, at påstanden ikke er underbygget af fakta.

Langt størstedelen af det danske bundtrawlfiskeri foregår på sand- og mudderbund, hvor havbunden naturligt påvirkes af strøm og vind. Det er ikke følsomme koralrev eller uerstattelige havhabitater, der fiskes på.

Dertil kommer, at fiskerne i årevis har arbejdet på at reducere miljøpåvirkningen – eksempelvis med flydende trawldøre og undervandskameraer, der dokumenteret mindsker både bundpåvirkning og bifangst. Det nævner Holm sjældent, hvis overhovedet.

Udsmid i udlandet – ikke i Danmark
Et andet eksempel på Holms vildledning er brugen af filmklip fra udenlandske fiskerier, hvor massive mængder fisk smides tilbage i havet. Disse scener bruges i debatindlæg og dokumentarer – men de afspejler ikke dansk virkelighed.

I Danmark gælder en landingsforpligtelse: alt fanget fisk skal bringes i land, med få, klart definerede undtagelser. Billedet af danske fiskere som ødsle og uansvarlige holder simpelthen ikke.

Fiskerikvoter er ikke gratis
Holm hævder, at danske fiskere »gratis høster« af en fælles naturressource. Det er faktuelt forkert. Fiskere med A-status har betalt for deres fiskerettigheder og kvoter – ofte til betydelige millionbeløb. Der er tale om et reguleret marked, hvor kvoter tildeles, handles og overvåges nøje.

Kvoterne fastsættes ikke af fiskerne, men af EU’s Ministerråd på baggrund af biologiske anbefalinger fra ICES. Det er langt fra det billede af vilkårlighed og overfiskeri, som Holm forsøger at tegne.

Når politisk karikatur bliver debat
Holm har også gjort sig morsom på Venstres udmelding om, at bundtrawl kan medvirke til at fjerne dødt organisk materiale og ilte havbunden. Det lyder måske kontraintuitivt – men er ikke grebet ud af luften. Mange fiskere beretter om bedre fangster i iltsvindstruede områder efter trawling.

Derfor bør det ikke afvises som fantasteri, men snarere undersøges. Når modeller og praktisk virkelighed ikke stemmer overens, er det ikke altid virkeligheden, der tager fejl.

Juridiske grænser og respekt for personer
At kalde Danmarks Fiskeriforenings formand, Svend-Erik Andersen, for én der »spreder røverhistorier« nærmer sig grænsen for injurier. Kritik er legitim – personangreb uden dokumentation er det ikke.

Danmarks Fiskeriforening kunne med rette overveje juridiske skridt, hvis denne form for karakterangreb fortsætter. For debatten må ikke degenerere til æreskrænkelse.

Fakta: Trawl dækker en begrænset del af havet
Modsat Holms udtalelser viser data fra DTU Aqua, at trawlfiskeriet i 2022 dækkede 19,9 % af det danske hav. 75 % af fangsterne blev taget på blot 10 % af havbunden. I de indre danske farvande, som Bælthavet, udgjorde trawlfiskeri kun 3,6 % af arealet.

Disse tal er ikke vurderinger – de er dokumenterede og offentligt tilgængelige.

Forskning og formål – hvem betaler?
Holm henviser til forskning fra Aarhus Universitet, men undlader at nævne, at de data, Danmarks Fiskeriforening henviser til, stammer fra DTU Aqua – Danmarks centrale fiskeriforskningsinstitution. Samtidig er nogle af de rapporter Holm trækker på, fx den om trawlfiskeri i Kattegat, samfinansieret af Danmarks Naturfredningsforening og støttet af Velux-fonden.

Denne rapport blev i øvrigt mødt af markant kritik fra forskere i både Danmark og Norge – og miljøminister Magnus Heunicke har senere været nødsaget til at fravlge at bruge den som beslutningsgrundlag.

Et ministeransvar – og et ansvar for medierne
Det handler dog ikke kun om Alexander Holm. Når en miljøminister, som Magnus Heunicke (S) deltager i debatter, som eksempelvis Naturmødet i Hirtshals, uden at imødegå åbenlys misinformation, svækkes tilliden til både ministeren og myndighederne.

Det bør have konsekvenser – både politisk og fagligt.