Dette indlæg er en redaktionel kommentar og debatartikel, hvor FiskerForum.dk forholder sig kritisk til de holdninger, biolog og naturformidler Alexander Holm fremlægger i Altinget.dk.
I et nyt debatindlæg på Altinget.dk går biolog og naturformidler Alexander Holm endnu engang hårdt til det danske landbrug, som han betegner som hovedansvarligt for havmiljøets forfald. Ifølge Alexander Holm er kvælstofudledningen fra landbruget den primære årsag til iltsvind, tab af biodiversitet og forringede levevilkår for både fiskeri og kystnatur. Han afviser samtidig, at danske landmænd skulle være mere bæredygtige end i andre lande, og kalder det en myte, at byernes udledninger spiller nogen nævneværdig rolle.
Holm kritiserer regeringen for at »vægte landbruget over naturen« og mener, at den grønne trepart kun vil lykkes, hvis man gennemfører en langt mere omfattende kvælstofregulering. Han kalder det »en tragisk leg«, at hensynet til »det industrielle landbrug« fortsat vejer tungere end miljø, klima og dyrevelfærd.
Men i sin sædvanlige stil ser Alexander Holm bort fra de øvrige presfaktorer, som fortsat belaster havmiljøet – herunder spildevandsoverløb, kemikalieudledninger, hormonforstyrrende stoffer og byernes aldrende rensningsanlæg, som ved kloakoverløb sender urenset vand direkte i fjorde og vige.
Det er langt lettere for Alexander Holm og hans støtter i de større byer, at skyde på landbruget – det »lette offer på savannen« – end at rette fokus mod de problemer, der ligger tættere på deres egne postnumre.
At reducere havmiljøets komplekse udfordringer til ét syndebuksscenarie er ikke bare forsimplet – det svigter helheden, og risikerer at fjerne fokus fra de faktiske årsager til, at det danske hav fortsat mistrives.
Du kan læse Alexander Holms indlæg i Altinget.dk her »Det er på tide at droppe undskyldningerne og stoppe med at vægte landbruget over naturen«
Når nuancerne drukner i ideologi – et svar til Alexander Holm
En ensidig kamp mod landbruget svigter både vandmiljøet og virkeligheden – det har Alexander Holm gjort det til sin mission, at udpege landbruget som hovedårsagen til alt, hvad der er galt med vandmiljøet.
Han går hårdt til landmændene, men springer elegant hen over de øvrige presfaktorer, som i dag har mindst lige så stor betydning for vores fjorde, vige og kystvande.
Resultatet er et debatklima, hvor nuancerne drukner, og hvor politiske beslutninger træffes på følelser i stedet for fakta.
Kvælstof er ikke kun et landbrugsproblem
Når Alexander Holm hævder, at kvælstofudledningen udelukkende stammer fra landbruget, rammer han helt ved siden af.
Miljøstyrelsens egne data viser, at spildevand, overløb, rensningsanlæg, atmosfærisk nedfald og byområder står for en væsentlig del af kvælstofudledningen. Særligt de seneste år med ekstremregn har vist, at gamle rensningsanlæg og overløb fra kloaksystemer udleder enorme mængder urenset spildevand direkte til fjorde og kystvande.
Når Alexander Holm ignorerer den del, bliver hans fortælling ikke bare mangelfuld – den bliver vildledende.
En ensidig regulering løser ingenting
At tro, man redder havmiljøet ved alene at stramme skruen om landbruget, er en illusion. Hvis vandmiljøet for alvor skal forbedres, kræver det en helhedsplan, der også adresserer:
- Udledning fra byernes spildevand og industri
- Kloakoverløb og forældede renseanlæg
- Klimaforandringer og stigende havtemperaturer, der forværrer iltsvind
- Fysiske påvirkninger som sandsugning, havvindmøller, kabler og havnebyggeri
Det er den samlede presfaktor, der skaber problemerne – ikke ét erhverv alene.
Flytter man produktionen, flytter man også udledningen
Alexander Holm afviser ofte argumentet om, at dansk fødevareproduktion er mere bæredygtig end i mange andre lande.
Men hvis vi presser dansk landbrug i knæ, rykker produktionen blot ud af landet – og så bliver hverken klimaet eller miljøet bedre.
Danmark har nogle af verdens mest effektive og miljøregulerede landbrug, og at flytte produktionen til udlandet betyder i praksis mere CO2, flere næringsstofudledninger og dårligere dyrevelfærd.
Det er symbolpolitik forklædt som grøn idealisme.
Et svigt af vandmiljøet
Når man udpeger én syndebuk, mister man blikket for de reelle problemer. For mens aktivister og politikere diskuterer kvælstof fra markerne, flyder urenset spildevand, kemikalier og hormonforstyrrende stoffer via spildevandet, fortsat ud i vores fjorde.
Det er et paradoks: vi regulerer de erhverv, der allerede er under kontrol – og lader de virkelige forureningskilder slippe fri.
Mindre aktivisme og mere faglighed tak
Alexander Holm er engageret – det skal han have. Men hans aktivisme forveksles alt for ofte med analyse, og hans løsninger bliver derfor ensidige og urealistiske. Hvis vi virkelig vil redde det danske havmiljø, kræver det fælles ansvar – ikke fjendebilleder.
For et hav kan ikke reddes med moralske overskrifter – kun med helhed, viden og handling.
