Det skyldes en kombination af en stor tilførsel af næringsstoffer i starten af året og overvejende svag vind og relativt høje temperaturer i bundvandet. Så iltsvindet i de danske farvande er i år startet tidligere, og det er mere udbredt og mere intenst end på samme tid sidste år.
Iltsvindet er lige nu særlig intenst i det sydlige Lillebælt og i flere af de sydøstjyske fjorde, hvor der er blevet konstateret iltfrie forhold. Der er observeret døde bunddyr og fisk lokalt i Limfjorden og Smålandsfarvandet samt registreret frigivelse af giftig svovlbrinte fra bunden flere steder.
Det fremgår af et nyt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, som rapporterer om iltsvindets udbredelse og styrke på baggrund af målinger fra Miljøstyrelsen og data fra myndighederne i Tyskland og Sverige.
Oversigt over de enkelte farvande i Danmark
Vadehavet, Vesterhavet, Nordsøen og Skagerrak
I Vadehavet samt på de kystnære målestationer i Nordsøen/Vesterhavet og Nordsøen/Skagerrak ud for Ringkøbing, Esbjerg og Hirtshals blev der ikke registreret iltsvind i denne rapporteringsperiode (1. juli – 24. august).
I begge de lavvandede vestjyske fjorde Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord blev der registreret iltsvind. I Ringkøbing Fjord var der kortvarigt helt iltfrit i den dybeste del af fjorden først i juli, hvilket var det eneste registrerede iltsvind i fjorden i rapporteringsperioden. I Nissum Fjord blev der registreret moderat iltsvind sidst i juni, og efter gode iltforhold i starten af juli blev der målt kortvarigt kraftigt iltsvind midt i juli og moderat iltsvind først i august.
I alle tilfælde skyldtes udviklingen af iltsvind lagdeling af vandsøjlen grundet utilstrækkelig opblanding af indsluset vand fra Vesterhavet.
Limfjorden
I Limfjorden var der lavt iltindhold i bundvandet i starten af juni i Vilsund, Løgstør Bredning, Risgårde Bredning og Hvalpsund. I Risgårde Bredning udviklede iltsvindet sig til kraftigt iltsvind midt i juni. Der blev ikke foretaget
overvågning i fjorden i sidste halvdel af juni, hvor der var relativt varmt og ikke ret meget vind.
I starten af juli havde iltsvindet bredt sig til store dele af Limfjorden, og iltsvindet var kraftigt vest for Mors i Vilsund og Dragstrup Vig samt fra Risgårde Bredning syd på til Skive Fjord undtagent i Hvalpsund og Lovns Bredning, hvor iltsvindet var moderat. Lidt ind i juli tog vinden til, hvilket var tilstrækkeligt til at omrøre vandsøjlen i den relativt lavvandede fjord og bringe nyt ilt ned i bundvandet. Derfor var iltforholdene forbedret sidst i juli, hvor der kun blev registreret iltsvind i Vilsund.
Iltforholdene var også relativt gode i starten af august, hvor der dog blev målt moderat iltsvind i Vilsund og Hvalpsund. Desuden var der dårlige iltforhold i Sebbersund syd for Nibe Bredning med moderat iltsvind i Halkær Bredning og næsten helt iltfrit ved bunden i Sebber Lo. August var kendetegnet ved svag vind og høj temperatur, hvilket accelererede iltsvindets udvikling i Limfjorden. Midt i august blev der således målt overvejende kraftigt iltsvind i et sammenhængende bælte vest for Mors og fra vest for Fur og syd om Livø til bunden af Skive Fjord og Lovns Bredning (figur 7). Der blev ikke målt i Hjarbæk Fjord midt i august, men der har højst sandsynlig også været iltsvind.
Værst var forholdene dog i Halkær Bredning, hvor der fra midt i august ikke var meget ilt tilbage i en stor del af vandsøjlen. Gunstige vækstforhold med mange næringsstoffer, meget lys og høje temperaturer havde givet en opvækst af store mængder søsalat, som efterfølgende blev nedbrudt med et stort forbrug af ilt til følge. Det bevirkede iltfrie forhold og frigivelse af den giftige forbindelse svovlbrinte fra bunden, som blev iltet til frit svovl under forbrug af den sidste ilt i vandsøjlen.
Frigivelse af svovlbrinte til luften har fået det til at stinke som råddent æg i kystzonen, og døde fisk, bunddyr og planter samledes i strandkanten i Halkær Bredning, mens en fane af uklart rødligt vand bredte sig som en tunge ud i Sebber
Lo. Den rødlige farve skyldes tilstedeværelsen af store mængder purpur svovlbakterier.
Kattegat og omgivende farvande
I rapporteringsperioden blev der ikke registreret iltsvind på stationerne i Aalborg Bugt, Læsø Rende og i det nordlige og centrale Kattegat. Der blev kun målt moderat iltsvind på et par stationer i det sydlige Kattegat midt i august.
Men iltsvindsmodellen angiver udbredt lavt iltindhold i Kattegat både sidst i juli og midt i august. Udbredelsen i juli skal dog fortolkes med forsigtighed, da der kun er meget få iltmålinger fra området i denne periode. Den veldokumenterede udbredelse af lavt iltindhold midt i august indikerer dog, at der formodentlig også var udbredt lavt iltindhold sidst i juli, men formodentlig i lidt mindre udstrækning, især i den nordlige del, end modellen beskriver.
I Mariager Fjord var der iltfrit ved bunden i ’Dybet’ ud for Mariager by først i juni, hvor en stor del af vandsøjlen var påvirket af iltsvind. Grundet periodisk vind blev iltsvindet ikke forværret før midt august, hvor der var udbredt
kraftigt iltsvind i en stor del af den indre del af fjorden.
I Randers Fjord og Hevring Bugt blev der ikke registreret iltsvind, men der var lavt iltindhold i begge områder i rapporteringsperioden.
Aarhus Bugt og omgivende farvande
Iltindholdet i Aarhus Bugt og omgivende farvande faldt i løbet af denne rapporteringsperiode. Der blev kun registreret iltsvind i Knebel Vig, men midt i august var der udbredte områder med lavt iltindhold i området.
I Aarhus Bugt var der midt i august lavt iltindhold i størstedelen af bugten. Iltindholdet i den nordlige del af bugten var tæt på grænsen til iltsvind.
I Kalø Vig var der relativt gode iltforhold i hele rapporteringsperioden. I det dybe hul i Knebel Vig blev iltindholdet reduceret markant fra starten af juli til
midt i august, hvor der var kraftigt iltsvind i den nederste tredjedel af vandsøjlen og iltfrit ved bunden.
I Ebeltoft Vig og Hjelm Dyb blev der ikke registreret iltsvind, men sidst i rapporteringsperioden var iltindholdet lavt i begge områder.
I Norsminde Fjord blev der ikke registreret iltsvind.
Vest for Samsø faldt iltkoncentrationen fra juli til august, hvor der var lavt iltindhold. Der blev hverken registreret iltsvind eller lavt iltindhold i Stavns Fjord på østsiden af Samsø.
Horsens Fjord var endnu et område uden registreret iltsvind. Men iltindholdet faldt fra juli til august især i den ydre del, hvor iltindholdet var lavt sidst i rapporteringsperioden. I As Vig, umiddelbart syd for Horsens Fjord, faldt iltkoncentrationen også, så der var et lavt iltindhold i august.
Farvandene omkring Fyn inkl. bælterne og de sydøstjyske
fjorde
Denne rapporteringsperiode (1. juli – 24. august) var generelt kendetegnet ved, at iltforholdene blev forværret både med hensyn til udbredelse og intensitet. Dette var også gældende for farvandene rundt om Fyn, både nord for Fyn og ikke mindst i det sydlige Lillebælt og omgivende farvande herunder Det Sydfynske Øhav. Stille vejr og høj temperatur i august accelererede forringelsen af iltforholdene, så der midt i august var udbredt lavt iltindhold vest for Fyn, udbredt overvejende moderat iltsvind nord for Fynog udbredt overvejende kraftigt iltsvind
vest og syd for Fyn.
I det nordlige Bælthav blev der ikke registreret iltsvind i juli. I løbet af august udviklede der sig udbredt moderat iltsvind ud for nordspidsen af Fyn og vest på med et mindre udstrakt kraftigt iltsvind midt i området.
I Vejle Fjord blev der hverken registreret iltsvind eller lavt iltindhold i rapporteringsperioden.
I Kolding Fjord blev der heller ikke registreret iltsvind.
I Hejls Nor, som er et mindre lavvandet område syd for Kolding Fjord, var der et lavt iltindhold midt i juli, men de øvrige målinger i rapporteringsperioden har vist bedre iltforhold.
I Avnø Vig, som er et mindre lavvandet område nord for Haderslev Fjord, blev der i midt i august målt et lavt iltindhold lige over grænsen til iltsvind. Ved de øvrige målinger var der hverken iltsvind eller lavt iltindhold.
Haderslev Fjord er kendetegnet ved meget varierende iltforhold, og der opstår ofte iltsvind i fjorden. Overvågningen af fjorden startede 5. juli, hvor der var iltfrit ved bunden og frigivelse af giftig svovlbrinte. Det indikerer, at iltsvindet i fjorden startede noget før den første måling. Efterfølgende kraftig
vind omrørte vandsøjlen, så der midt i juli var gode iltforhold i fjorden. Men målinger i starten af august og midt i august viste, at der igen var iltfrit ved bunden.
I Genner Bugt, mellem Haderslev Fjord og Aabenraa Fjord, startede iltsvindsovervågningen 19. juli, hvor der var moderat iltsvind. Overvågningen i august viste, at der ikke længere var iltsvind i bugten.
I Aabenraa Fjord startede overvågningen midt i juli, hvor der var moderat iltsvind i den indre del og kraftigt iltsvind i den ydre del af fjorden. Iltsvindet udviklede sig efterfølgende, så der midt i august var kraftigt iltsvind i hele fjordens udstrækning og iltfrit i bundvandet i den ydre del af fjorden.
I Als Fjord blev der registret iltsvind første gang i starten af juli. I august havde det udviklet sig til kraftigt iltsvind med iltfrie forhold ved bunden.
I Augustenborg Fjord, der ligger i forlængelse af Als Fjord, er derikke registret iltsvind i rapporteringsperioden.
I Lillebælt på de to stationer nord og øst for Als indledtes overvågningen 19. juli, og på det tidspunkt var der kraftigt iltsvind på begge stationer. Midt i august var mellem en tredjedel og halvdelen af vandsøjlen påvirket af iltsvind.
I det sydlige Lillebælt blev det første iltsvind registreret i starten af juni, hvilket er næsten halvanden måned tidligere end i 2021, men ca. en måned senere end i 2020. Iltsvindet udviklede sig fra moderat iltsvind til kraftigt iltsvind, som sidst i juli omfattede størstedelen af farvandet fra syd for Helnæs til sydenden af Als. Midt i august havde det kraftige iltsvind bredt
sig yderligere og strakte sig fra syd for Årø helt ned til syd for Ærø. På de største dybder var der iltfrit eller næsten iltfrit i bundvandet.
I Marstal Bugt var der et moderat iltsvind, som ifølge iltsvindsmodellen strakte sig helt ned til den nordtyske kyst.
I den indre del af Flensborg Fjord påbegyndtes overvågningen i starten af maj. På det tidspunkt var der allerede kraftigt iltsvind og iltfrit ved bunden, så iltsvindet i fjorden er formodentlig allerede startet i april. Siden har iltsvindet udviklet sig yderligere, og midt i august var halvdelen af vandsøjlen påvirket af iltsvind. Den ydre del af fjorden (Sønderborg Bugt) har været overvåget siden årets start. Der blev registreret moderat iltsvind i starten af juli, som siden har udviklet sig til kraftigt iltsvind. Midt i august var der iltfrit ved bunden, og den nederste fjerdedel af vandsøjlen var påvirket af iltsvind. På stationen lige uden for fjorden var der moderat iltsvind i juli og kraftigt iltsvind i august, og iltsvindsmodellen angiver, at det iltsvindsberørte område var udstrakt i et bånd på begge sider af målestationen.
I Nybøl Nor, som er forbundet med Flensborg Fjord, blev der registreret iltsvind første gang allerede i marts. Iltsvindet havde i starten af april udviklet sig til kraftigt iltsvind.
I Det Sydfynske Øhav blev det første iltsvind registreret sidst i maj, hvor der var kraftigt iltsvind i den vestlige del af Ærøbassinet. Dermed startede iltsvindet i området ca. to uger tidligere end i 2021, men ca. to uger senere end i 2020. Da overvågningen startede i den centrale del af Ærøbassinet midt i juli, var der også kraftigt iltsvind i denne del af bassinet. Iltsvindet intensiveredes efterfølgende yderligere både i udbredelse og styrke, og midt i august var hele Ærøbassinet påvirket af kraftigt iltsvind, og der var iltfrit i bundvandet de dybeste steder både i den vestlige og centrale del af bassinet.
I Ringsgaardbassinet blev det første iltsvind (moderat) registrereti starten af juli. Iltforholdene i Ringsgaardbassinet er ret variable, og efter en mindre forbedring senere i
juli, grundet kortvarige perioder med en del vind, var der i august kraftigt iltsvind i et smalt bælte ud for sydkysten af Fyn.
I de lavvandede kystnære områder syd for Fyn blev der målt iltsvind på to lokaliteter. I Fåborg Fjord var der moderat iltsvind midt i august, som sidst i rapporteringsperioden havde udviklet sig til kraftigt iltsvind med iltfrit bundvand.
I Helnæs Bugt blev der ligeledes registreret kraftigt iltsvind sidst i rapporteringsperioden. I de øvrige områder blev der ikke registreret iltsvind.
I Storebælt blev der ikke registreret iltsvind i rapporteringsperioden, men der var udbredt lavt iltindhold midt i august.
Langelandsbælt (øst for Langeland) og Langelands Sund (vest for Langeland) var midt i august også farvande med et lavt iltindhold.
Farvandene omkring Sjælland, Lolland og Falster
I farvandene rundt om Sjælland, Møn, Lolland og Falster blev der i rapporteringsperioden kun registreret iltsvind i august.
Iltsvindet berørte Kalundborg Fjord, Sejerø Bugt, Hesselø Bugt, Isefjord, Faxe Bugt, Hjelm Bugt, Rødsand Lagune og Smålandsfarvandet.
Vest og nord for Sjælland blev der målt moderat iltsvind i Kalundborg Fjord, Sejerø Bugt og den vestlige del af Hesselø Bugt. I Hesselø Bugt var der iltsvind i den nederste meter af vandsøjlen, mens det i Sejerø Bugt drejede sig om de nederste godt fem meter.
I Roskilde Fjord blev der ikke registreret iltsvind i rapporteringsperioden.
I Isefjord blev der midt i august målt kraftigt iltsvind på den sydlige station, hvilket er ret usædvanligt.
I Øresund aftog iltindholdet gennem registreringsperioden, og iltindholdetomkring Hven var lavt og nærmede sig grænsen til iltsvind midt i august. Iltsvindsmodellen indikerer, at der midt i august var et område med lavt iltindhold strækkende sig fra syd for Hven og nordover.
I Køge Bugt blev der ikke registreret iltsvind i rapporteringsperioden.
I Faxe Bugt blev der målt moderat iltsvind i starten af august, som var forsvundet igen midt i august.
I Hjelm Bugt syd for Møn blev der ikke registreret iltsvind i juli, men iltindholdet på den nordligste station var lige over grænsen til iltsvind. I august blev der målt moderat iltsvind på den sydligste station og kraftigt iltsvind og iltfrit ved bunden på den nordligste station.
I Rødsand Lagune blev der registreret moderat iltsvind sidst i rapporteringsperioden, som berørte et lille område i den østlige ende af lagunen.
I Smålandsfarvandet blev der ikke registreret iltsvind før sidst i rapporteringsperioden, hvor der blev målt kraftigt iltsvind både i den nordlige og sydlige ende af farvandet. I den sydlige del viste en dykkerinspektion, at der var frigivet giftig svovlbrinte fra havbunden, og bunddyr var døde.
I området omfattende Femern Bælt, Mecklenburg Bugt og Lübeck Bugt blev der i juli målt moderat iltsvind i den nordlige og sydlige ende, og iltsvindsmodellen indikerer tilstedeværelsen af udbredt lavt iltindhold. Iltsvindet tiltog i august både i udbredelse og styrke, så der midt i august var udbredt moderat iltsvind i hele områder og kraftigt iltsvind i Femern Bælt og den østlige del af Mecklenburg Bugt.
Farvandene omkring Bornholm
Både i juli og august var der kraftigt iltsvind øst for Bornholm, som er et naturligt iltsvindsområde med næsten permanent iltsvind typisk fra omkring 70 meters dybde. Vest for Bornholm indikerer iltsvindsmodellen, at der i Arkonabassinet var udbredt lavt iltindhold i juli, og iltsvind i en mindre del af både den vestlige og østlige ende af bassinet i august.
Læs hele notatet »Iltsvind i danske farvande – juli-august 2022« her.
