Fjordskrubber er steget voldsomt i pris de seneste 2 måneder.
Garnfiskerne i Ringkøbing fjord kan netop nu glæde sig over gunstige priser på fjordskrubber. I sidste uge nåede prisen helt op på 30 kr/kg. og i indeværende uge ligger prisen fortsat omkring 20 kr/kg.
Og det er en brugbar pris, i hvert fald set i forhold til priserne de seneste måneder. I december måned blev fjordskrubber omsat til priser på omkring 3-5 kr/kg.
HStore prisstigninger på fjordskrubber : © Foto G. Pedersenen over januar måned lysnede det for fiskerne, da priserne steg først til 7 kr/kg. og senere til 10 kr/kg. Derefter fulgte nogle dage, hvor en del fiskere måtte indstille arbejdet på grund af begyndende isdannelse i fjorden.
Nu er isen igen væk og priserne har taget et nyt hop.
I Ringkøbing Fjord er der omkring et dusin aktive erhvervsfiskere, dertil kommer en gruppe bierhvervsfiskere. Der fiskes traditionelt skrubber frem til marts måned. Derefter skifter mange til fiskeri efter helt. Og nogenlunde samtidig starter bundgarnsfiskerne med at slå pæle til sildegarn.