NaturErhvervstyrelsen har netop udsendt »Fiskeristatistisk Årbog 2015«. En bog som indeholder data over det danske fiskeri, dansk akvakultur og om den danske fiskeindustri.
Årbogens formål er først og fremmest at fremlægge den officielle fiskeristatistik, som udarbejdes af NaturErhvervstyrelsen, samt at præsentere andre relevante kilder til statistisk beskrivelse af fiskerisektoren.
Med informative tekster og tabeller samt figurer giver årbogen 2015 et meget godt og detaljeret billede af dansk fiskeri i 2015.
Da det er gratis at hente årbogen på nettet, kan du læse hele Det statistiske værk her.
Årbogen indeholder seks kapitler med de nyeste data for 2015. De seks kapitler omhandler henholdsvis:
- fiskerflåden
- fangster
- landinger
- akvakultur
- forarbejdningsindustrien
- udenrigshandelen.
Derefter er der et kapitel med tiårs tabeller og sidst i Årbogen er der et kapitel indeholdende et udvalg af international fiskeristatistik.