I et direkte brev til vores Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, maner Kystfiskernes formand Max Christensen, til besindighed, vedr. tiltagene om bestanden af torsk i den vestlige Østersø.
Vi bringer brevet fra FSK (Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri) i sin helhed her under:
Kære Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen
Den seneste rådgivning fra det internationale havundersøgelsesråd, ICES, anbefaler en kvote til det erhvervsmæssige fiskeri i 2017 på 917 tons torsk i den vestlige Østersø. Jeg har med glæde set dine udmeldinger om, at du vil tage fat på at sikre torskefiskeriet i den vestlige Østersø.
Vi er som kystfiskere interesseret i at opretholde vores fiskeri. Og derfor er det alfa omega for os, at bestandene af torsk i den vestlige Østersø genopbygges, og at der tages de rette forholdsregler, sådan at bestanden igen kan vokse sig stor. På den måde overholder vi ikke blot vores forpligtigelser i forhold til at opnå MSY målet. Men vi kan i fremtiden fiske mere. FSK mener dog ikke at der er tale om en nyopstået krisesituation. Bestanden er for lille, idet den er under den grænse der hedder Blim1.(1 Betegnelse for en bestandsstørrelsen, under hvilken der kan være en reduceret rekruttering). Men bestanden er ikke mindre end sidste år. (se mere nedenfor under FAKTA)
En nedgang i kvoten i den størrelsesorden som ICES foreslår, vil dræbe det kystnære og skånsomme fiskeri i den vestlige Østersø. Det sørgelige resultat vil blive, at en lang række kystfiskere, der fisker med skånsomme redskaber, og som derfor fanger fisken på den mest miljørigtige måde, må lægge op.
Dette er også konklusionen i den rapport som dit ministerium har bestilt ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), der omhandler konsekvenserne for fiskerne i den vestlige Østersø ved en reduktion i den størrelsesorden som ICES foreslår.
1 Betegnelse for en bestandsstørrelsen, under hvilken der kan være en reduceret rekruttering
De konkluderer at:
»Effekten på de små fartøjer er betydelig med en reduktion i landingsværdi på op til 50%. De større fartøjer, der også fisker i andre områder er mindre påvirket med reduktioner på 15R11;20%«
I rapporten fremgår det også, at det især er de skånsomme fiskerier, der vil få det sværest.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) skriver videre at 75% af fartøjerne, der fisker torsk i den vestlige Østersø, er så små, at der vil være vanskeligt for dem til at skifte til andre områder. Derfor vil den foreslåede reduktion, ifølge fødevareøkonomisk institut betyde at et stort antal, af især de mindre fartøjer under 15 meter, må forventes at forlade fiskeriet i 2017.
FSK mener, at vi skal nå målet om MSY, men vi mener samtidig, at det skal ske langsommere end ICES lægger op til, og at der skal tages særlige hensyn til de små fartøjer, der fisker med naturskånsomme redskaber.
Fiskeripolitikkens artikel 2.1 lægger vægt på at fiskeriet ikke kun skal være miljømæssigt bæredygtigt, men også sikre, at fiskeriet forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele.
Samtidig lægger fiskeripolitikken vægt på at:
- anlægges en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning med henblik på at sikre, at fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem minimeres (artikel 3.)
- eliminere udsmid (artikel 5.a)
- skabe de rette betingelser for et økonomisk leve- og konkurrencedygtigt fiskerierhverv i både fangst- og forarbejdningsleddet og landbaserede fiskerirelaterede aktiviteter (artikel 5.c)
- bidrage til at give dem, der er afhængige af fiskeriet, en rimelig levestandard, idet der tages hensyn til kystnært fiskeri og socioøkonomiske aspekter (artikel 5f)
- fremme det kystnære fiskeri under hensyn til de socioøkonomiske aspekter (artikel 5i)
- være i samklang med Unionens miljølovgivning, navnlig med målet om at opnå en god miljøtilstand inden udgangen af 2020.
Fiskeripolitikkens artikel 17 pålægger derudover medlemsstaterne at de skal bestræbe sig på, at tildele fiskerimuligheder til fartøjer der anvender selektive fiskeredskaber eller bruger fiskeriteknikker med nedsat indvirkning på miljøet, såsom reduceret energiforbrug eller skade på habitater.
Kommissionen fastslår sin støtte til det naturskånsomme fiskeri i deres nyeste forslag om tekniske bevaringsforanstaltninger (COM(2016) 134 final), idet der her foreslås at tekniske foranstaltninger skal »skabe incitamenter for fiskerfartøjer, der anvender selektive redskaber eller fangstmetoder, der er mere skånsomme for miljøet, i form af tildeling af fiskerimuligheder« (artikel 19.4).
I DTU Aquas rapport »Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri«, scorer det naturskånsomme fiskeri med garn, krog og snurrevod højt på alle de parametrer som EUs fiskeripolitik prioriterer: minimal discard, ringe bundpåvirkning og lille energiforbrug. Samtidig ligger der relativt mange jobs i det skånsomme fiskeri. Der er simpelthen flere jobs pr. landet ton i det mindre fiskeri. Det er arbejdspladser der er brug for, rundt omkring i landkommunerne.
Grundet det faktum at de mindre både der fisker naturskånsomt bliver hårdest ramt af nedskæringerne, samtidig med at disse fartøjer på sigt kan fiske kvoten mest bæredygtigt og i tråd med prioriteterne i den fælles fiskeripolitik bør:
Det skånsomme fiskeri tilgodeses med en større andel af kvoten i den vestlige Østersø, så De ikke forsvinder ud af fiskeriet. Helt i tråd med artikel 17. i den fælles fiskeripolitik.
Derudover foreslår FSK, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri følgende plan.
1.
Beskyt den gydende torsk ved at indfører et trawlforbud i hele februar og marts i område 22 og 23.
2.
Vedtag planer der flytter de flådeelementer, der kan skifte fiskeri, væk fra torskefiskeriet, og fordele den tilbageværende kvote imellem de fiskere, der fisker skånsomt og som overvejende ikke fisker i torsken gydeområder.
3.
Sikre at bifangster af torsk minimeres. Dette gælder især for trawlfiskeri efter flad- fisk.
4.
Der er brug for en øget bevidsthed for fritidsfiskere og sportsfiskere om at bestanden har det skidt. Der bør indgås regionale aftaler om at mindske presset på torsken. I 2015 udgjorde de rekreative fangster 26% af de samlede fangster i bestandsvurderingen. Alle fiskerier bør holde for, når bestanden har det skidt. Ikke kun erhvervsfiskerne.
5.
Der er behov for, at tackle problemerne med sæler og skarver. Både i forhold til flere sælsikre redskaber, men også via en reduktion i sæl- og skarvbestandene. På længe- re sigt er miljøorganisationer nødt til at gentænke deres position på regulering af sæl og skarv.
6.
Brug midler fra EUs hav- og fiskerifond som kompensation under de kommende år med nedskæringer.
Planen er også blevet præsenteret af den europæiske paraplyorganisation for kystfiskere, LIFE, på det netop overståede møde i BALTFISH. Planen er desuden forelagt kommissionen. Og der er et møde imellem EU-kommissionen og LIFE om vores for- slag den 6. september.
Den fulde skrivelse og planen i sin fulde længde som præsenteret kan findes her.
FSK, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri mener, at bestanden af torsk i den vestlige Østersø i en årrække er blevet overestimeret, og man derfor har fisket for hårdt. Men der er ingen forskel på bestandens størrelse fra sidste år til i år, og for 2016 lød anbefalingen fra ICES på en kvote til erhvervsfiskeriet på 5239 tons. Som de beskrev i anbefalingen som værende »Maximum protection for western stock«.
Se ICES »Advice on fishing opportunities« her.
Bestanden er ikke mindre end sidste år.
Der er altså ikke tale om en nyopstået krisesituation. Bestanden er for lille, idet den er under Blim. Men bestanden er altså ikke mindre end sidste år.
Der hvor ICES i år ser et problem, er i forhold rekrutteringen til bestanden. Her ser biologerne i ICES at rekrutteringen er faldet betydeligt. Det må og skal der tages hånd om, men man må ikke miste de skånsomme kystfiskere i denne proces.
FSK ser frem til yderligere dialog om dette emne. Jeg ser frem til at høre fra dig!
Max Christensen, formand i FSK, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.
FiskerForum.dk
