Det forudser Danmarks Fiskeriforening PO og opfordre samtidig regeringen til i højere grad, i den kommende tid, at sikre dansk fiskeri for fremtiden, ved at presse på, så EU kan få forhandlet en god og langsigtet aftale med briterne på plads. så der sikres en fortsat bæredygtig forvaltning af fiskerierne.
DFPO påpeger videre, at det er nu op til briterne at afgøre, hvordan den britiske folkeafstemning om medlemskab af EU skal håndteres. Men fremhæver samtidig, at det i endnu højere grad nu er op til den danske regering at sikre, at interesserne for dansk fiskeri bliver varetaget bedst muligt, når betingelserne for britisk udmelding skal forhandles på plads.
»Dansk fiskeri er på mange måder, tæt forbundet med det britiske, og derfor vil fremtiden for dansk fiskeri i meget høj grad afhænge af en kommende britisk aftale. Derfor er min klare opfordring til statsminister Lars Løkke Rasmussen, at fiskeriet får en helt central placering i den danske regerings prioriteringer til de kommende forhandlinger i EU,« pointerer den danske fiskeriformand.
Fiskeriforeningen har allerede taget direkte kontakt til såvel statsminister som miljø- og fødevareminister med en utvetydig opfordring til at sikre dansk fiskeri for fremtiden.
Den fælles fiskeripolitik er uforandret
Formanden understreger, at grundlaget for fiskeriet i EU – den fælles fiskeripolitik – er uforandret af den britiske folkeafstemning torsdag. Derfor vil der her og nu ikke blive rokket ved, at der fortsat bliver fisket på fælles bestande, på fælles kvoter og i fælles farvande.
»Der er absolut ikke brug for at skabe usikkerhed om vilkårene for den fælles fiskeripolitik. De er de samme,« mener Svend-Erik Andersen, og fortsætter, »som de var før afstemningen. Når det er sagt, så er det nu essentielt, at EU og den danske regering – får forhandlet en god og langsigtet aftale med briterne på plads. Det er helt nødvendigt, for at sikre en fortsat bæredygtig forvaltning af fiskeriet,« påpeger den danske Fiskeriforeningsformand.
Han understreger videre, at aftalen med briterne ikke kun skal handle om fiskeriets vilkår, men også de handelsaftaler hvor fisk indgår. Og at den fortsatte adgang for britisk fanget fisk til det fælles marked i EU naturligvis skal betinges af EU´s fortsatte adgang til britisk farvand.
Eller mere præcist, EU skal fortsat kunne fiske i britisk farvand, hvis briterne skal have mulighed for at kunne afsætte deres fisk i EU.
Kig på de aftaler som EU specifikt har indgået med Norge omkring såvel fiskeri som samhandel med fiskeprodukter og lav en tilsvarende med England.
»Vi har igennem mange år formået at få lov til at fiske i norsk område, selv om de ikke er medlem af EU. Det må også kunne lade sig gøre, når der skal forhandles selvstændigt med briterne i fremtiden,« slutter Svend-Erik Andersen.