Det er desværre ikke kun det konservative britiske parti, der nu står overfor det totale kaos, når nuværende Premierminister Theresa May, onsdag aften klokken 18.00 er midtpunkt i en mistillidsafstemning, der skal afgøre om hun fortsat er de konservatives foretrukne på posten.
Jyllands-Posten og BBC News skriver her til morgen, at flere britiske konservative politikere agter at gå efter premierminister-posten, hvis Theresa Mays går af eller hun væltes.
EU´s »Worst nightmare ever«, kan blive en realitet, hvis Boris Johnson i aften meddeler, at han går efter posten som britisk Premierminister.
Den tidligere britiske udenrigsminister og fortaler for et Hårdt Brexit med EU, er absolut ikke for sarte sjæle og slet heller nogen EU-venligstemt forhandler. Flere ser ham som manden bag mistillidsafstemningen i aften og som en udfordre til den i øjeblikket siddende Premierminister Theresa May.
Boris Johnson har sin helt egen forudfattede mening om EU og på den baggrund advarer han om Brexit-aftalen i sin nuværende form, i hvilken EU ikke stopper, før det har udarbejdet en måde hvorpå man kan plyndre Skotlands farvande fuldstændigt for fisk. Istedet mener han, at uden aftale, har man chancen for at genopbygge tidligere tiders storhed i britisk fiskeri og udbygge fiskehavnene langs den britiske kyst.
Flere konservative er åbentbart hoppet med på vognen og følger trop med opfordringer til i aften at stemme for mistillidserklæringen, så Mays knæfald for EU, med hendes forslag til en blød Brexit, kan blive stoppet.
Flere medier er da også ude med de store overskrifter som; »Partikuppet mod May er i gang« og »Konservative vil af med May« samt »Mays skæbnedag« m.fl. Britisk Brexit-politik var i forvejen en rodet og kaotisk affære, og med mistillidsafstemningen onsdag aften, er usikkerheden kun blevet endnu større. Taber May, er hun færdig som både partiformand og Premierminister og det britiske konservative parti skal så ud i en ny afstemningsrunde, for at finde en ny partiformand og dermed også en ny Premierminister.
Kilde: JP.dk og BBC News FiskerForum.dk