Det er Gilleleje kutterne H45 Lone og H29 Christina, der partrawler i området i den vestlige del af Østersøen, ude på ca. 14 favne vand ved Meterne.
Gårsdagens slæb gav 68 tons gode konsum sild i størrelsen 12 stk. pr. kilo, som fik en afregningspris på omkring 2,50 krone kiloet.
Skipper Jakob Jørgensen med H45 Lone, fortæller til FiskerForum, at man er trukket ned i Østersøen nu for at fange de sild der trækker op gennem Øresund. Alt afhængigt af strøm og vind, fisker man enten her eller ved Gilleleje, med et fiskeri efter sild, der gerne fortsætter indtil omkring påske.
Skipperen med Gilleleje kutteren, har fisket siden 88 og har haft foden på eget dæk siden 2002, fortæller videre at man landede sildene på Rødvig Havn, hvor de efterfølgende blev afhentet i lastvogne og kørt til Fiskernes Filetfabrik i Gilleleje, hvor fileteringen foregår. Et fiskeri der foretages med pelagisk trawl (flydetrawl) mellem de to Gilleleje kuttere, således bifangst undgås og fiskeriet således også foregår efter bæredygtige principper, som en del af Filetfabrikkens grønne profil.