Det burde være det emne, som fiskere, organisationsfolk og politikere talte om for tiden.
Det er et faktum, at pengene er blevet meget mindre i fiskeriet nu. Det kommer ikke som nogen stor overraskelse for fiskerne på Bornholm, men årsagen kom måske lidt bag på forskerne fra DTU Aqua, der havde taget vejen over til den lokale Bornholms og Christiansø’s Fiskeriforening, for at udveksle meninger og erfaringer omkring torsken og i særdeleshed omkring sælerne.
Fælles møde mellem forskere og fiskere
DTU Aqua sektionsleder Marie Storr-Paulsen havde et indlæg om havundersøgelsesskibet Dana’s togt omkring de danske farvande, specielt togtet i Østersøen og sæl specialist Ph.D. Kurt Buchmann fra KU Sund, fortalte om sælerne omkring Bornholm. De havde indbudt de bornholmske fiskere til møde på Bornholm, mandag aften, hvor temaet var torsk og sæler. Marie Storr-Paulsen havde inden mødet opfordret pr. brev, fiskerne til at møde op på Bornholms og Christiansø’s Fiskeriforening, for at give deres mening til kende og deltage i debatten om hvor de store torsk er henne.
Sælerne, ormen og torsken
Ph.D. Kurt Buchmann havde taget de historiske briller på og kom godt ind over sælproblematikken. I 1880 havde fiskerne på Bornholm ansøgt krigsministeriet om kanoner til bortskydning af sæler på klippeskær. Det endte dog med rifler og efter nogle år var sælerne faldet betragteligt i antal. Fra 1980’erne og til årtusinde skiftet, observerede man næsten ingen sæler i området. Dette skiftede dog i 2004, hvor der kom lidt flere sæler, til få år efter, at være steget til betragtelige 400 stk. omkring Christiansø og Erteholmene alene. Sammen med sælerne kom sælormen / torskeormen til øen. Denne orm’s udbredelse er nærmest eksploderet i antal, fra forårsprøverne i 2013, hvor torsk med orm var inficeret med 1-17 orm pr. fisk, til sommerprøven hvor torsk med orm i gennemsnit havde 1-22 stk. orm og til her i efteråret hvor inficeret torsk har mellem 1-56 stk. orm pr. fisk.
Undersøgelserne foretaget af Kurt Buchmann, fortæller os flere ting. At orme-undersøgelserne er vigtige indikatorer for systemets tilstand og om sælernes antal. Det fortæller os om torskens fødeindtag og torskens kampform, ligeledes giver det et fingerpeg om hvorfor sild og brisling er på vej ned (predation ved sæler) og sidst giver det et fingerpeg om hvorfor torsken er mager.
Kontrol af sælerne for at undgå kollaps og en effektiv sælorm-monitorering, er de vigtige redskaber der skal til. Samtidig blev det på mødet oplyst at Kurt Buchmann, med en bevilling i ryggen, forventeligt bliver knyttet tættere til DTU Aqua, således sælproblematikken kommer ind som et ”sæl-stændigt” punkt. Havforskernes modeller for fiskebestandene i Østersøen skal i fremtiden, tage mere højde for sælbestandens effekt.
Garnfiskere og trawlere i samme båd
Problemet med de store torsk der er forsvundet fra Bornholm, har været et ærgerligt faktum for garnfiskerne, der de senere år har haft vigende fangster, selv med 20 længder garn ude (200 – 250 garn) har fangsterne, kun i gunstige øjeblikke kommet over et par kasser fisk pr. fangstrejse. Et resultat man ikke kan leve af. De bornholmske trawlere mærke nu også krisen på kroppen, med længere slæb og færre fisk.
Resultat af mødet
Flere fiskere gav efter mødet udtryk for en form for lettelse, da man nu endelig langt om længe, havde fået forståelse for Sælproblemets omfang og hvilken trussel sælerne i realiteten er mod fiskeriet omkring Bornholm. Hårdt sat op, er man nu i en situation, hvor man skal afveje om vi skal have sælerne eller om fiskeriet skal have en chance for at overleve.
Her og nu, kan en form for kompensation for sælskader og manglende fisk, måske være den sidste udvej for, at nogle fiskere ikke skal bukke under økonomisk. En støtte der på nuværende nærmest er uundgåelig, hvis vi skal udgå, at krisen får frit løb i de mindre havne, med lukninger og konkurser til følge.
