Et markedsmæssigt luksusproblem, med overflod af jomfruhummer, landet i fjerde kvartal i 2016 og tilsvarende store mængder i første kvartal 2017, pressede ifølge Læsø Fiskeindustri priserne på de vigtigste eksportmarkeder.
A/S Læsø Fiskeindustri havde i 2017 en mindre nettoomsætningsnedgang til 425,2 mio i forhold til rekordåret 2016, som dengang gav en nettoomsætning på 449,3 mio., trods større tilførsler af jomfruhummer i 2017. Fiskeindustrien realiserede på koncernniveau et overskud efter skat på 4,7 mio. kr. mod et overskud efter skat på 10,4 mio. kr. i 2016.
Læsø Fiskeindustri skriver selv i deres ledelelsesberetning for det netop godkendte regnskab 2017, af året som forventet blev udfordrende.
- Der blev for andet år i træk i perioder landet rigtig mange jomfruhummere, hvilket medførte et misforhold mellem udbud og efterspørgsel og skabte dermed usikkerhed om prisniveauet.
- Salgspriserne var som følge af de meget store landinger faldende løbende hen over året.
- Det vigtige italienske marked har været præget både af afmatning og hård konkurrence.
- Der ses, som en konsekvens af de store landinger af jomfruhummere og en samtidig begrænset efterspørgsel, en generel opbygning af lagrene i branchen.
For Læsø Fiskeindustri´s forretningsmodel, har en kombination af nævnte faktorer traditionelt altid givet problemer. Hummerindustrien har som bekendt, påtaget sig forpligtelser overfor fabrikkens faste leverandører. De handler i tillid til at fiskeindustrien kan og vil håndtere det antal jomfruhummere der fiskes og landes.
På den baggrund er Læsø Fiskeindustri tilfredse med det leverede resultat i 2017. Der er tale om en tilbagegang sammenlignet med 2016, der til dato var det bedste regnskabsår i Læsø Fiskeindustris historie. På den baggrund og isoleret set, er der her tale om et solidt regnskab, påpeges det videre i ledelelsesberetning og det er derfor meget tilfredsstillende at der er leveret overskud både i moderselskabet i Danmark og i datterselskabet i Skotland.