Det vil ifølge Sofie Smedegaard Mathiesen, der er biolog ved Danmarks Fiskeriforening og som dagligt arbejder med MSC-Certificeringen, at tobisen atter er fuldt MSC certificeret og derfor igen må benytte det lille blå bæredygtighedsmærke.
Bedre nyhed kan man næsten ikke ønske sig som fisker, som sidste efterår måtte se forårets MSC-certificering af tobis blive suspenderet efter kun nogle få måneder med det blå mærke.
Til Fiskeri Tidende siger biologen, »Vi er glade for, at suspenderingen nu er løftet, og at det atter er lykkedes at få certificeringen på plads. Glædeligt at det kunne ske til fiskeriet skulle i gang søndag den 1. april. Nu kan tobis fra område 2 også i 2018 landes som MSC-certificerede fisk.«
Område 2 har været suspenderet på grund af MSCs første princip, fortæller Sofie Smedegaard Mathiesen videre og forklarer at Princip 1 dækker over en status på bestanden, som ved målingen ved sidste sommers audit, blev fundet for lav. Bestanden er nu atter på vej op, hvilket har givet tobis det lille blå certificeringsmærke tilbage.
MSC certificeringen vil komme fiskere, der er tilmeldt MSC ordningen og som fanger tobis i område 2, fra den jyske vestkyst og op til Skagen, til gavn.