En fælles indsats, fra de ni lande der omkranser Østersøen, kan redde det forurenede farvand, lød det optimistisk fra forskningskonference »Bonus 2018« (Science for a better future of the Baltic Sea Region) om Østersøens fremtid, da den sluttede i fredags.
Tre dage med forskerindlæg fra blandt andet, Dr. Lotta Anderson fra Swedish Meteorological institute i Sverige, Dr. Jum Smart fra Friffith University og Brisbane Australien, Dr. Jon Winsten fra Winrock International i USA, professor Wim De Vries fra Wageningen University i Holland samt mange flere, havde bekymringer, som med kommentaren fra forsker i havmiljø på Stockholms Universitet Bo Gustafsson, der med en kort og præcist reference til miljøtilstanden i Østersøen,»Det er slemt.«
Der blev på konferencen sat navn på Østersøen´s største udfordring i fremtiden, som efter flere forskeres mening, er truslen om iltsvind, efter landbruges fortsatte udledninger af næringsstofferne kvælstof og fosfor samt klimaforandringerne og temperaturstigningerne, som samlet set udgør den dødelige algetrusel mod Østersøen.
Forskningsprofessor ved GEUS Jens Christian Refsgaard forklarer videre overfor Videnskab.dk, »Når algerne dør og synker til bunds, bruger de en masse ilt. I sidste ende, hvis der er for mange alger, er der ikke mere ilt tilbage i vandet, og alt andet liv dør.« Jens Christian Refsgaard tilføjede efterfølgende dramatisk, at konsekvenserne kan blive endog meget alvorlige. Netop fordi de giftige alger får fiskene til at forsvinde og desuden gør det direkte farligt at opholde sig i vandet.
Østersø-konferencen BONUS 2018, samlede under dette Østersø-tema, fire store forskningsprojekter, der minitiøst har gennemgået Østersøens fremtid:
Østersøen har fået det langt bedre de sidste 20 til 30 år. Det hele takket være landenes stor indsats for Miljøet. Men kun en fortsat solidarisk indsats fra de ni Østersø-lande, kan redde farvandet. Alle lande skal arbejde sammen og producerer, tænke og implementerer sammen, før man kan tale om effektive, vedholdende og holdbare tiltag. Et internationalt solidarisk samarbejde, der hvis nogen hopper over hvor gæret er lavest, kan få det hele til at ramle.
De ni lande der således efterlever Helsinki-kommissionen HELCOM, er: Sverige, Finland, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tyskland og Danmark.
Du kan læse hele artiklen i Videnskab.dk her
