Man kan vel dårligt påstå at reguleringen af sæler er nogen succes på Bornholm. Trods tilladelelser til bortskydning af sæler i en forsøgsperiode i hele 2017, er der ikke skudt én eneste sæl på Øen.
Det er ifølge flere fiskere, ikke fordi der mangler sæler, dem er der tilstrækkeligt af, faktisk i hundredevis og så mange, at problemet med skambidte fisk og ødelagte redskaber, nu nærmest er blevet en hverdagsting, som man knapt nok lægger mærke til.
Man fornemmer lidt en vis magtesløshed og modløshed blandt fiskerne, der trods en årelang kamp mod det stadigt stigende antal glubske og skrupsultne sæler samt fiskernes forgæves forsøg på at råbe de handlingslammede og apatiske politikere op og over til de endnu mere rådvilde myndigheders manglende vilje. En apati der kun har forværet den i forvejen håbløse situation fiskerne stå i.
Tilladelsen til nedskydning af sæler forlænges nu.
Men hvorfor egentlig – det virker som om ordningen, hvor specialtrænede sæl-jægere har haft tilladelse til at nedskyde 40 gråsæler sidste år, ikke har virket og derfor ikke haft nogen effekt overhovedet.
Kommunikationen mellem jæger og fisker har nærmest været ikke eksisterende. Det er nok også svært både at planlægge og forudsige, at i dag ser vi sælerne omkring garnene og i dag har de valgt at stikke hovedet op over vandet, så jægerne kan ramme.
Men hvis ikke disse tre forudsætninger er tilstede, jægeren er med ude, på en dag hvor sælerne er der og sælerne netop vælger denne dag til at stikke hovedet op over vandet, så jægeren kan se og ramme. Men selvom forudsætningerne i heldigste tilfælde falder sammen på sådan en dag. Vil første skud, skræmme de andre sæler, så man ikke ser flere den dag. Skal man så vente til næste gang og næste tur med at skyde endnu én. Det virker meget op ad bakke og meget tidskrævende.
Ordningen med bortskydning af 40 sæler, minder nu mere om en parkering af problemet end en løsning.
Omkring 1900 tallet var bestanden af sæler i Østersøen anslået til mellem 88.000 og 100.000 sæler. Dette tal har vi for nuværende det halve af, så tidligere tiders mararidt er godt på vej til at blive virkelighed igen. En udvikling der nærmest eksplodere lige for næsen af os, mens vi sider apatiske og bare kigger på.
Løsningen dengang var en intensiv jagt på sælerne, ikke med få kugler fra få lokale jægere. Nej langt mere håndfast, med bomber fra søværnet og efterfølgende indsamling af de døde sæler. En gennemgribende regulering der virkede.
Men det bør være en landspolitisk opgave og ikke en opgave regionalt. Holdningen i befolkningen syntes også at have ændret sig nu. Før kunne man ikke stå for sælernes store våde øjne, men nu ser man dem mere som de skadedyr det også er. Med spredning af parasitter og orm samt deres fortrængning af fisk omkring vores kyster. Vi skyder i forvejen krondyr og rådyr. Vi bekæmper i forvejen alle slags skadedyr, blot ikke sæler. Det må der ændres radikalt på nu, inden situationen kommer ud af kontrol og ender som for hundrede år siden.
En ordentlig gennemgribende regulering af sælerne, skal være nu. Det skylder vi fiskeriet og fiskeerhvervet på Bornholm.
FiskerForum.dk
