Den 13. december 2017 vedtog det færøske Lagting en stor reform af den nationale fiskeriforvaltning. Loven om forvaltning af havressourcerne, som trådte i kraft 18. december 2017, har været et af det nuværende landstyres mærkesager siden 2015.
Loven omfatter alle levende ressourcer i færøsk farvand. Disse er ifølge loven tilhørende det færøske folk, og i princippet kan fiskerilicenser aldrig blive privat ejendom. Endvidere kan fiskerilicenser i fremtiden ikke handles direkte mellem private købere. For at skifte ejer skal licenser handles på offentlig auktion.
Reformen bygger på tre hovedpiller:
- Bæredygtigt fiskeri og bevarelse af fiskebestande.
- Rettigheder og adgang til fiskerilicenser.
- Industrikrav og værditilvækst.
Loven fastslår, at en langsigtet strategi for forvaltning og udnyttelse af marine ressourcer skal udformes og implementeres for hver enkelt bestand. Dette for at opretholde industrien og fiskebestandene på bæredygtige niveauer. Denne strategi skal tage hensyn til anbefalinger fra eksperter på området.
Fra og med 2019 vil færøske fartøjer, der fanger demersale fisk i færøske farvande, ikke længere tildeles fiskedage – disse vil nemlig blive erstattet af en kvoteordning. Små fiskerfartøjer, der driver kystnært fiskeri i mindre omfang, vil dog fortsat få tildelt fiskedage.
Kvoter skal på auktion
Et nyt element i den færøske fiskerilovgivning er er gennemførelsen af R03;R03;åbne, offentlige kvoteauktioner. 15 procent af de samlede kvoter for makrel og sild, og 25 procent af de samlede kvoter for blåhvilling, vil blive offentligt auktioneret, ligesom 15 procent af den samlede færøske kvote for demersalt fiskeri i andre farvande (ikke-færøske). Derudover vil samtlige kvoter for disse arter, der overstiger visse kvoteniveauer, blive solgt på auktion.
For demersalt fiskeri i færøske farvande vil kvoter kun blive solgt på auktion, når den samlede fangst overstiger 20.000 tons for torsk, 12.000 tons for kuller og 40.000 tons for sej.
Andre kvoter vil også blive solgt på auktion, hvis der er stigninger i kvoterne, eller hvis der opstår nye fiskebestande.
Ovennævnte rettigheder vil blive solgt som kortsigtede eller langsigtede licenser, og købere er forpligtet til at udnytte dem. Rettigheder, som ikke bliver udnyttet, vender tilbage til regeringen.
Alle aktører i branchen har adgang til den resterende kvote, men de skal betale et ressourcegebyr – beregnet ud fra overskuddet i branchen de foregående år. Mens de oprindelige licenser vil være gyldige i otte år, vil det færøske Lagting årligt vurdere, hvor længe fremtidige licenser skal være gyldige – dog med en minimumsperiode på otte år.
Antitrust-grænser indført
Regler vedrørende koncentration af adgangen til fiskerirettigheder vil blive gennemført. Antitrust-grænsen for fiskerilicenser er fastsat til 20 procent, og for de tre vigtigste fiskerier – pelagiske, lokale demersale og udenlandske demersale – er antitrust-grænsen sat til 35 procent. Disse regler er ikke tilbagevirkende, og omfatter ikke auktioner, der er gyldige i ét år eller mindre.
For at forbedre adgangen til fiskerisektoren, opererer den nye lov med selskabsretlige rettigheder – og ikke et begrænset antal skibsretlige rettigheder som i den gamle lov. Dette indebærer, at alle kan få tilladelse til at fiske – forudsat at man kan få et fartøj godkendt til fiskeri i færøske farvande.
Kvoter til udvikling.
Op til 8,5 procent af de samlede kvoter for alle typer fisk kan tildeles som udviklingskvoter, og vil indgå i udviklingsplaner for industrien på tværs af øerne.
Udviklingskvoter vil blive brugt til at støtte projekter, der fremmer værditilvækst i udnyttelsen af marine ressourcer – især i de områder på Færøerne, der i øjeblikket har begrænset adgang til marine ressourcer, og hvor arbejdsløsheden er højere end gennemsnittet. Udviklingskvoter vil blive distribueret ud fra ansøgninger, udformet efter specifikke krav.
Fiskeritilladelser må kun ydes til færøske ejere. For at kunne deltage i færøsk fiskeri, skal selskaber eller enkeltpersoner være registreret og betale skat på Færøerne – samt betale mandskabet i overensstemmelse med færøske arbejdsmarkedsregler og aftaler.
Der er fastsat en periode på seks år til udfasning af udenlandsk ejerskab i færøsk fiskeri. Særlige regler gælder for islandsk ejerskab, hvor der opereres med syv år. Disse regler gælder ikke for investeringer i fiskeproduktionsselskaber.
For at øge værdien i fiskeindustrien skal alle fangede fisk landes på Færøerne. Længere ude i fremtiden vil kravet blive, at alle dele af fisken, – hoved, ryg, lever, tarm og andre biprodukter – også tages med til land og udnyttes. Endelig skal mindst 25 procent af de fangede fisk sælges ved godkendte auktioner – undtaget fisk fanget under licenser købt på offentlige auktioner.
Lov revurderes årligt
Den nye lovgivning åbner op for en årlig revurdering med baggrund i en rapport, som Fiskeriministeren skal forelægge lagtinget. Denne skal redegøre for alle de faktorer, der måtte danne grundlag for ændringer af lovgivningen.
Ud over bestemmelserne om forvaltning af marine ressourcer, vil det færøske fiskeriministerium foreslå ændringer af andre love, blandt andet for at sikre, at beskatning og overskud fra fiskerisektoren forbliver på Færøerne.
