Det er et afgørende gennembrud for den danske producent af »On-Board processing«. Carsoe A/S er i dag markedsførende på kundetilpassede procesløsninger både off- og onshore og ordren til det kinesiske marked er resultatet af flere års intense forhandlinger.
Carsoe´s Fryselinje til verdens næststørste krilltrawler, der er et norsk Wärtsilä Ship Design og som bygges ved det kinesiske værft Guangzhou Wenchong Shipyard Co. Ltd. i det sydlige Kina, leveres med en distribution´s- og fryselinje fra Carsoe. Trawleren skal primært fiske rundt Antarktis.
Fabrikken ombord på den gigantiske trawler, består af et automatisk distribution´s anlæg af fangsten og et anlæg til indfrysning af krill i tre automatiske, horisontale planfrysere samt et komplet pakkeanlæg til de frosne produkter.
Selvom kinesiske virksomheder producerer og sælger fryseanlæg til trawlere, så glæder dir. for Carsoe Mikkel Jacobsen sig over, at valget alligevel er faldet på den danske producent, der som de eneste leverer en komplet og velfungerende automatisk fryselinje af meget høj kvalitet. Hvilket har været udslagsgivende for de kinesiske købere fra Jiangsu Sunline Dea Sea Fishery Co. Ltd.
Dansk fiskefabrik i verdens næststørste krill-trawler
Krilltrawleren bliver 115 meter lang og får plads til en besætning på næsten 100 mand, som skal være med til at holde en produktionskapacitet oppe på Carsoe’s fabriksanlæg på 100 tons krill i døgnet. Krill bliver sorteret i det automatiske distrubutionsanlæg og fryses derefter ned, som enten hel eller forarbejdet til fiskemel og omega 3 fiskeolie.
Den kæmpestore krill-trawler forventes søsat engang i 2019.