Kvælstof indgår i det globale økologiske kredsløb og er et helt nødvendigt grundstof for alt liv på jorden. Men som alt andet kan det også overdrives og det er åbenbart det som et internt notat fra Miljøstyrelsen fra 19. september i år indirekte beskriver.
Netavisen Altinget.dk har ved aktindsigt i dette notat fra Miljøstyrelsen, fået kendskab til at der åbenbart har været væsentlige problemer med gamle kvælstofmålinger helt tilbage fra 2010. Netavisen henviser til Miljø-rapporten, som beskriver at kvælstofniveauet i danske fjorde og havområder har været markant højere, end man hidtil har troet.
Der har åbentbart været metodiske og systematiske afvigelser i de gamle kvælstofprøver som har betydet, at koncentrationen af kvælstof i de danske fjorde og havområder har været op mod 20 procent højere de sidste syv år end tidligere antaget. Noget højere end opfattelsen hos Folketinget har været.
Miljøministeren står for skud – igen
Altinget skriver videre, at både de røde og blå partier nu ønsker klarlagt om der er tale om direkte vildledning fra Miljøministerens side. I en sag som flere miljøordfører mener har været så vigtig, at den burde have været forelagt Folketinget, der jo altid skal kunne lovgive på et oplyst grundlag og ikke som her hvor oplysningerne åbenbart har været holdt skjult eller blot ikke oplyst, overfor den lovgivende forsamling.
Miljøministerens tilbageholdelse af denne viden om fejl i kvælstof-tallene, minder til forveksling om decideret vildledning, mener flere politikere.
Til disse beskyldninger, svarer Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, »Miljø- og Fødevareudvalget er blevet orienteret,« og han afviser derved beskyldnigerne om bevist tilbageholdelse. Lunde Larsen svarer videre, »I forbindelse med den tekniske gennemgang blev Miljø- og Fødevareudvalget mundtligt orienteret om, at ministeriet også var blevet orienteret om mulige metodefejl i tidligere år, og at serviceeftersynet derfor også vil gå tilbage i tiden og se på tidligere prøver.« Ministeren mener desuden at man ikke på dette spinkle grundlag, kan begynde at udlægge betydningen af nogle endnu ikke konkrette tal.
Der er igangsat et serviceeftersyn af kvælstoftallene som forventes at være klar til årsskiftet.
Om der er en mulig sammenhæng mellem den beskedne forekomster af kystnære fisk og kvælstoftallene, er nok for tidligt at spå om, men områder, der for få år siden havde gode bestande af større fisk, har i dag få fisk over mindstemålet.
Det har længe været kendt i fiskerikredse, at fiskene i nogle områder trækker væk fra kysten, så snart de når »voksen-størrelsen«, og arter som fladfisk og rundfisk næsten helt er forsvundet fra det kystnære. Det har selvfølgeligt haft stor økonomisk betydning for lokale fiskere, når de istedet for et kystnært fiskeri, nu må søge længere ud for at fange fisken. Det har kostet både ekstra tid og penge, at nå samme fangstmål som tidligere.
Kvælstof-sammenhængen kunne syntes åbenbar
Kvælstofkredsløbet er en kompleks størrelse og kvælstofatomerne optræder i mange forskellige former. De kan være bundet som organisk kvælstof i levende eller døde planter og dyr og de kan optræde som uorganiske næringssalte i jord og vand eller som forskellige kvælstofgasser.
80% af atmosfæren består af kvælstofgassen dinitrogen (N2), og verdens kvælstofreserve er derfor uudtømmelig. Men kvælstofgassen bliver først tilgængelig for planter og dyr gennem biologisk kvælstoffiksering af kvælstofbindende bakterier eller ved en industriel fiksering under dannelse af kunstgødning, som der står i Gyldendal´s »Den Store Danske«. Det var den tekniske forklaring og omsat til almindelig tale, betyder det at en øget udledning fra enten landbrugsjorden eller fra luften i form af ammoniakforbindelser og kvælstofgassen nitrat, til vandområderne, medfører en større produktion af planktonalger.
Der skal ilt til at nedbryde disse mange planktonalger og i sommertiden, gerne i varmt og vindstille vejr, øges algeproduktionen eksplosivt, hvilket kan medfører omfattende iltsvind i de lavvandede og kystnære farvande og dermed give umulige forhold for fisk og dyr at leve i.
Om det øgede kvælstofindhold i vores kystnære områder alene er skyld i færre fisk og bunddyr, så spiller andre forhold sandsynligvis også ind her.
