Der er en overflod af torsk på fiskepladserne i Nordsøen, og det bakkes nu op af den videnskabelige rådgivning ICES.
Rapporter fra de skotske fiskere, fortæller samstemmende om en enorm overflod af torsk i Nordsøen. Et resultat af et dramatisk fald i fiskeindsatsen over de seneste år, samt kombineret med indførelsen af en række bevarende initiativer fra fiskerflåden, siger Scottish Fishermen’s Federation (SFF).
At det ikke kun er tom havnesnak, vidner beretninger om fra flere skotske fiskeskippere, der blandt andet også understøttes af en video vist i en lokal TVs nyhedsudsendelse, hvor et stort træk torsk vises direkte. Skipper Peter Bruce fra trawleren Budding Rose, fortæller, ”Vi fiskede egentligt efter kuller og lå ca. 20 mill fra den lukkede (Red. beskyttet gydeområde for torsk), da vi fik torsken. Jeg har lige talt med en anden skipper, der ligger 75 mill væk, som havde en lignende oplevelse, han var nødt til at lande 10 tons torsk til Peterhead fra sin rejse, så opsvinget i torskebestanden er ikke på nogen måde overdrevet.”
Ifølge Scottish Sea Fisheries Statistics , er det skotske fiskeri efter torsk faldet massivt med 70 procent fra 2000 til 2011. Dette understøttes yderligere af at ICES (Det internationale Havundersøgelsesråd) nyeste tal om gydebiomassen af torsk Nordsøen er steget med 250% fra 2006 til 2012.
Bertie Armstrong som er administrerende direktør for SFF (Scottish Fishermen’s Federation) fortæller, “Faldet i fiskeriet og den mængde af torsk der tages ud af Nordsøen, er faldet dramatisk de sidste mange år og det bidrager helt klart til den enorme mængde torsk, som fiskerene oplever i øjeblikket. Det er store ofre vores fiskere har ydet de sidste 10 år. Antallet af fartøjer er reduceret dramatisk og fiskekontrollen har været skærpet samtidig har indførelsen af real-time lukninger af områder, for at beskytte unge fisk og gydende fisk, også bidraget. Derudover har fiskerne selv udviklet redskaber der reducere udsmid. Samlet set er dette årsagen til de store mængder torsk vi oplever for tiden.”
”Derfor er tiden nu inde til at belønne fiskerne for deres indsats, som ikke har været omkostningsfrit de sidste mange år. Det tager i dag længere tid at fange langt færre fisk end tidligere, pga. det øget omkostningspres der er på fiskeriet. Nu er tiden inde til at høste, hvilket også er en nødvendighed, hvis de små fiskersamfund skal overleve,” fortsætter Bertie Armstrong. ”Vi skal fiske fornuftigt og bæredygtigt samt med omtanke, så bestandene fortsat kan udvikle sig. Som fiskere er vi jo de første til at mærke en ændring i fiskebestanden, enten som i dag, hvor torskebestanden eksploderer, men også hvis bestanden går ned. Med tanke for den tid det tager at indsamle de videnskabelige data om en art, og det efterfølgende analyse arbejde, skal vi være bedre til at få disse oplysninger indarbejdet i den videnskabelige vurderings proces,” slutter direktøren for SFF.