Med en beslutning om egenrådigt at tildele sig selv 123.182 tons makrel, svarende til 23 pct. at totalkvoten for den Nordatlantiske Makrel, har Island igen vist ringe eller absolut ingen forståelse for et bæredygtigt fiskeri af makrellen i dette område.
Mindst ti andre lande fisker på samme makrelbestand og reaktionerne på Islands enegang om et nærmest frit fiskeri af makrellen, trods anbefalinger fra ICES, får nu skarpe bemærkninger med på vejen.
Fiskeriet er langt større end Island med rette kan kræve, når man medregner makrellens tilknytning til de islandske farvande. Dermed fortsætter Island sin praksis med at drive rovdrift på makrellen, uden skelen til hvad de videnskabelige undersøgelser viser og anbefaler, at fiskeriet bør reduceres netop for at sikre et fremtidigt bæredygtigt fiskeri og for at sikre bestanden mod overfiskeri.
De Europæiske lande der fisker i området, har sammen med Norge reduceret deres kvoter med i alt 89.000 tons, og har dermed vist både ansvarlighed og fulgt ICES`s anbefaling. Hvis landene bare havde fulgt Islands eksempel og blot ladet kvoterne stige, uden hensyntagen til makrelbestanden, var fiskeriet kollapset for længst.
Selv om Island også har skåret i deres egen kvotetilskrivning med 25.000 tons er udgangspunktet højere end hvad de forlangte ved den sidste makrelrunde, inden parterne igen havde forladt de resultatløse forhandlinger.
EU og Norge opfordre derfor Island til igen at deltage i forhandlingerne, dog med mere realistiske krav, set i forhold til makrellens vandringsmønster og dens tilknytning til Islandske farvande.
