Af redaktionen FiskerForum.dk
Der er forsigtig optimisme hos Danmarks Fiskeriforening efter EU’s aftale om fiskekvoterne i Østersøen for 2027. Større kvoter på brisling, rødspætter og sild samt videreførte bifangstkvoter giver fiskerne et tiltrængt pusterum i et ellers hårdt presset fiskeri. Men glæden er ikke uden forbehold. Foreningen ærgrer sig især over, at det skånsomme tejnefiskeri fortsat rammes af lukkeperioderne for torsk – selv om tejnerne ifølge DFPO ikke påvirker torskebestanden.
Der er både positive takter og enkelte skuffelser i den nye EU-aftale om fiskerimulighederne i Østersøen for 2027. Hos Danmarks Fiskeriforening glæder man sig især over, at flere fiskebestande viser fremgang, og at det giver mulighed for større fangster næste år.
Kvoten for brisling stiger med 44 procent, mens kvoten for rødspætter øges med 2,5 procent. Begge stigninger følger den biologiske rådgivning og giver et tiltrængt lyspunkt for fiskerne i et havområde, hvor fiskeriet gennem en årrække har været under betydeligt pres.
»Der er heldigvis nogle fiskebestande i Østersøen, der stadig har det godt. Og jeg glæder mig over, at kvoten på en række bestande hæves til næste år helt i tråd med biologernes anbefalinger,« siger Allan Buch, der er næstformand for Danmarks Fiskeriforening og formand for Bælternes Fiskeriforening.
Sildebestanden vokser – men kvoten følger ikke helt med
Også sildebestanden i den centrale Østersø er i fremgang, og det afspejler sig i en højere kvote for 2027. Stigningen er dog mindre end den, forskerne fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har anbefalet som mulig inden for rammerne af et bæredygtigt fiskeri.
Det vækker ærgrelse hos Danmarks Fiskeriforening, som gerne havde set, at EU-landene i højere grad fulgte den videnskabelige rådgivning.
»Det er glædeligt, at sildebestanden i den centrale Østersø vokser, og det er positivt, at kvoten stiger. Vi havde gerne set, at man fulgte anbefalingerne fra eksperterne. For det kan stille fiskerne i en rigtig besværlig situation, når fiskebestandene vokser mere end kvoterne, og det mener vi, man skal undgå,« siger Allan Buch.
Bifangstkvoter sikrer fortsat fiskeri efter andre arter
Torskebestanden i Østersøen er fortsat i en vanskelig situation, selv om det målrettede fiskeri efter torsk har været lukket i flere år. Der bliver derfor heller ikke åbnet for et direkte torskefiskeri i 2027. Til gengæld videreføres en bifangstkvote, som giver fiskerne mulighed for at lande de torsk, der uundgåeligt fanges under fiskeri efter andre arter.
Det er en vigtig forudsætning for, at andre fiskerier i Østersøen fortsat kan gennemføres.
»Det er positivt, at vi har fået en bifangstkvote på torsk. Det er nødvendigt, selv om der stort set ikke fanges torsk i Østersøen. Hvis torsken skal tilbage i Østersøen, skal der sættes ind over for alle presfaktorer, og det bliver svært. Stigende havtemperaturer er et stort problem, som man ikke sådan lige kan løse. Til gengæld er det en lavthængende frugt at gøre noget ved skarv og sæl, der gør et kæmpe indhug i bestanden,« siger Allan Buch.
Danmarks Fiskeriforening peger dermed på, at en genopretning af torskebestanden ikke alene handler om at begrænse fiskeriet, men også om at håndtere andre forhold, der påvirker bestandens udvikling.
Vestlig sild er vigtig for det skånsomme kystfiskeri
Også i den vestlige Østersø er der grund til en vis tilfredshed. EU-landene har besluttet at videreføre bifangstkvoten for vestlig sild, hvilket har særlig betydning for de mindre kystfartøjer, der fisker med skånsomme redskaber. For disse fiskere kan selv mindre, uundgåelige bifangster af sild få betydning for, om et fiskeri efter andre arter kan gennemføres.
»Det er positivt, at landene omkring Østersøen anerkender, at det er svært at drive et skånsomt kystnært fiskeri uden at fange en sild i ny og næ. Derfor er det godt for det skånsomme kystfiskeri, at vi har fået den kvote,« siger Allan Buch.
Tejnefiskeriet rammes fortsat af torskens lukkeperioder
Selv om aftalen indeholder flere positive elementer, er der fortsat et forhold, som vækker betydelig frustration hos Danmarks Fiskeriforening. Det gælder forbuddet mod at fiske med tejner i de perioder, hvor fiskeriet er lukket af hensyn til torskens gydning.
Tejner er passive fiskeredskaber, som blandt andet anvendes til skånsomt fiskeri efter skaldyr. Ifølge fiskeriforeningen er det derfor vanskeligt at forstå, hvorfor dette fiskeri fortsat skal være omfattet af lukkeperioderne, når redskaberne efter foreningens vurdering ikke påvirker torskebestanden.
Samtidig peger foreningen på, at regeringen selv har fremhævet ønsket om at fremme mere skånsomme fiskeriformer.
»Hvis man gerne vil have mere skånsomt fiskeri med tejner, som det fremgår af regeringsgrundlaget, så er det helt skævt, at man lukker fiskeriet store dele af året for at beskytte torsken, for torskene går ikke i tejnerne. Derfor er det helt unødvendigt,« siger Svend-Erik Andersen.
Forsigtig optimisme trods fortsatte begrænsninger
Samlet set betegner Danmarks Fiskeriforening kvoteaftalen for 2027 som en balanceret aftale med både fremskridt og udfordringer. Stigende kvoter på flere arter og videreførelsen af de nødvendige bifangstkvoter giver bedre muligheder for at opretholde fiskeriet i Østersøen. Men aftalen ændrer ikke ved, at erhvervet fortsat arbejder under omfattende begrænsninger, og at flere fiskerier endnu ikke kan udnytte deres fulde potentiale.
For Danmarks Fiskeriforening er der derfor grund til forsigtig optimisme, men også et klart ønske om, at fremtidige regler i højere grad tager hensyn til forskellene mellem fiskeriformerne. Særligt for tejnefiskeriet efterlyser foreningen en løsning, så skånsomme redskaber ikke automatisk rammes af lukkeperioder, der er indført for at beskytte torsken.
