Af redaktionen FiskerForum.dk
Tre nordsjællandske kommuner vil hente grus og småsten fra havbunden ved Samsø for at beskytte deres kyster. Syv østjyske kommuner advarer om, at råstofindvinding allerede fjerner levesteder hurtigere, end de kan genoprettes. Før der gives tilladelse, bør staten undersøge, om materialerne kan skaffes på en måde, der skader havnaturen og fiskeriet mindre.
Når havbunden sydøst for Samsø leverer grus og småsten til kystsikring i Nordsjælland, kan resultatet blive et paradoks: Naturen ét sted beskyttes med materialer hentet fra et havområde, hvor kommuner og forskere advarer om tab af værdifulde levesteder.
Det er endnu ikke afgjort, om den nye indvinding ved Samsø får tilladelse. Men der er søgt om at hente ral til Nordkystens Fremtid, som skal beskytte kysterne i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner. Projektet omfatter beskyttelse af blandt andet boliger, veje og naturområder mod erosion. En tilladelse til den planlagte indvinding kan ifølge TV2 Østjylland og TV 2 Kosmopol ligge flere år ude i fremtiden.
Behovet for kystsikring er reelt. Det samme er spørgsmålet om, hvad det koster havet at skaffe materialerne.
Havbunden kan ikke følge med
Havsamarbejdet i Østjylland, der består af syv kommuner, anslår, at der i deres farvande årligt indvindes fra et havbundsareal, som er fem gange så stort som det areal, der genoprettes. Kommunerne bruger samtidig betydelige beløb på blandt andet at etablere stenrev og forbedre havmiljøet.
Det er svært at forklare logikken i at investere i genopretning, mens værdifulde grus- og ralbanker fortsat er i spil til råstofindvinding.
Professor i marinbiologi ved Aarhus Universitet Peter Grønkjær siger til TV2 Østjylland, at indvinding kan fjerne særlige levesteder, som ikke blot vender tilbage, når arbejdet er færdigt. Også Tænketanken Hav peger på, at råstofindvinding fjerner og forstyrrer havbunden, og at de lokale skader kan være langvarige.
Omfanget er betydeligt. Ifølge Danmarks Statistik blev der indvundet 12,9 millioner kubikmeter råstoffer fra danske farvande i 2025. Det svarer i gennemsnit til godt 35.000 kubikmeter om dagen. (Tallet beskriver den samlede nationale indvinding – ikke alene indvindingen ved Samsø.)
Kommuner vil flytte indvindingen
De syv østjyske kommuner vil have hensynet til havnaturen langt tydeligere ind i regeringens kommende råstofplan. Blandt deres forslag er, at indvinding som udgangspunkt placeres mere end tre sømil fra kysten og på mere end otte meters vanddybde. De ønsker også øget genanvendelse af råstoffer og stop for indvinding i Natura 2000-områder.
Men en flytning længere ud på havet løser ikke nødvendigvis problemet. Også dér skal påvirkningen af havbunden undersøges. Og hvis flere råstoffer i stedet hentes på land, flyttes belastningen endnu en gang. Det afgørende må være at bruge færre nye råstoffer, genanvende mere og dokumentere, at et valgt indvindingsområde er det mindst skadelige.
For Samsø handler sagen om mere end en principiel diskussion. Materialerne ønskes hentet i et havområde, som lokale fiskere og kommuner forbinder med vigtige levesteder for fisk. Alternativets miljøordfører Torsten Gejl har kaldt det meningsløst at skade naturværdier i Østjylland for at beskytte kyster og sommerhuse i Nordsjælland. Enhedslistens miljøordfører Pil Christensen efterlyser svar om miljøkonsekvenserne og mulige alternativer.
Nordkystens Fremtid og de involverede kommuner fremhæver på deres side, at kystsikringen haster, og at sand- og ralfodring er den metode, de er blevet anbefalet.
Ministeren må forklare sammenhængen
Miljøminister Maria Reumert Gjerding siger, at hun ikke kan gribe ind i Miljøstyrelsens behandling af den konkrete ansøgning ved Samsø. Men råstofloven giver hende mulighed for at fastsætte generelle regler, der begrænser eller udelukker indvinding i bestemte havområder. Spørgsmålet er derfor, om ministeren vil bruge sine politiske og lovgivningsmæssige muligheder til at beskytte sårbare fiskegrunde – og om det kan nå at få betydning for den aktuelle sag.
Det fritager ikke regeringen for at svare på det større spørgsmål: Hvor meget havnatur vil man acceptere at fjerne for at sikre kysterne – og hvilke alternativer er undersøgt, før man søger efter råstoffer ved Samsø?
Kystsikring er nødvendig. Men den må ikke blive en automatisk begrundelse for at grave værdifulde levesteder væk. Før der gives en ny tilladelse, bør offentligheden kunne se en konkret sammenligning af råstofkilder, genanvendelse, transport og naturpåvirkning. Ellers risikerer vi at redde én kyst ved at efterlade en anden del af havet fattigere.
